Det står der om boligområdet i regeringens skatteudspil
Tyson W. Lyall
RedaktørSkatteværdien af rentefradraget vil for store renteudgifter fra 2017 gradvist blive nedsat med yderligere ca. 5 procentpoint til ca. 20,6 procent.
Ændringen ligger i forlængelse af den nedsættelse af rentefradraget, der skete som led i VK-regeringens Forårspakke 2.0, og hvor fradraget for renteudgifter over 50.000 kr. for enlige og 100.000 kr. for par blev nedsat fra ca. 33,7 procent til ca. 25,7 procent i årene fra 2012 til 2019.
Ændringen gennemføres gradvist fra 2017 til 2020, så der bliver god tid til at indrette sig på de nye regler og klarhed om de fremtidige rammevilkår på boligmarkedet.
Regneeksempel fra udspillet (side 22).
"Familier med store renteudgifter har også udsigt til stigende rådighedsbeløb".
Den gradvise nedsættelse af skatteværdien af store renteudgifter bidrager til at finansiere lavere skat på arbejde.
Skatteværdien nedsættes fuldt indfaset med ca. 5,1 procentpoint for renteudgifter, der ligger udover et fast nominelt beløb på 100.000 kr. (50.000 kr. for enlige).
For en enlig LO-arbejder med en indkomst på 375.000 kr., der bor i et hus til 1½ mio. kr. og har renteudgifter på 56.000 kr. årligt, vil regeringens skattereform samlet set medføre, at rådighedsbeløbet stiger med ca. 3.000 kr. om året. Det højere rådighedsbeløb skyldes det højere beskæftigelsesfradrag. På finansieringssiden bidrager personen via højere afgifter og lavere skatteværdi for store renteudgifter, der isoleret set reducerer rådighedsbeløbet med 850 kr.
Selv med meget store renteudgifter kan den enlige LO-arbejder stadig få en fremgang i rådighedsbeløbet. Hvis renteudgifterne fx udgør 83.000 kr. - ved en rente på 4 pct. svarer det til en nettogæld på over 2 mio. kr. - vil rådighedsbeløbet samlet set forøges med 1.550 kr. om året.