Nyt udvalg skal se på opdatering af ejerlejlighedsloven
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) har sammensat et nyt udvalg, der skal komme med forslag til en moderniseret ejerlejlighedslov. Det 14 mand store hold tæller både forskere, branchefolk og embedsmænd.
Line Jenvall
RedaktionsassistentEjerlejlighedloven skal moderniseres. Den skal være mere tidssvarende og let at forstå, og derfor har erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) samlet 14 forskere, branchefolk og embedsmænd i et nyt udvalg.
Med AU-professor Hans Henrik Edlund i front skal de granske loven, udse sig potentialer og aflevere et udkast til en opdateret lov inden 1. oktober næste år, skriver Erhvervs- og Vækstministeriet i en pressemeddelelse.
"Forholdene på boligmarkedet har betydning for størstedelen af befolkningen, og ændringer i reglerne på området vil både påvirke den enkelte borger og samfundet som helhed. Derfor har det været vigtigt for mig at få sammensat et fagligt stærkt hold med dybgående kendskab til boligområdet," udtaler Troels Lund Poulsen i pressemeddelelsen.