Planlovsændring skal under juletræet
ØNSKESEDDEL: Regeringen lægger op til en aftale om planloven inden jul. Det lægger pres på politikerne, som først begynder at forhandle efter folkeafstemningen 3. december.
Mads Bang
JournalistSom en anden julemand, vil erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen gerne levere en pakke fyldt med vækst til landområderne lige op til jul.
Regeringen lægger op til et presset forhandlingsforløb om den vækstpakke, erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) fremlagde i denne uge, når folkeafstemningen 3. december er overstået.
Ifølge Altingets oplysninger er planen at forhandle en aftale på plads inden jul, så lovgivningen kan fremsættes i Folketinget i løbet af foråret.