Undersøgelse af udskældte lån er på trapperne
Tyson W. Lyall
RedaktørEksempel: En andelsboligforening ønsker en fast terminsudgift og lavest mulig rente. Den optager et F1-lån - afdragsfrit over 30 år. Samtidig indgår andelsboligforeningen en aftale med kreditforeningen, hvor den uforudsigelige variable rente byttes eller swappes med en fast rente i 30 år.
I perioder med lav rente har lånet en høj kursværdi - foreningen skylder altså på papiret flere penge væk, mens det i perioder med høj rente har en lav kursværdi.
Lånets svingende kursværdi indgår i opgørelsen af den aktuelle gæld i andelsboligforeningen, så i år med lav rente er gælden på papiret høj og lav, når renten er høj.
Det betyder noget for egenkapitalen i andelsboligforeningen, da den svinger i takt med renten, og dermed svinger andelskronen, der det ene år kan være høj (høj rente), og det andet år kan være lav (lav rente).
Aftalen kan kun laves for realkreditlån, som foreningen optager med sikkerhed i ejendommen. Det er ikke muligt at lave renteswap på lån til private andelshavere. Et renteswaplån kan ikke konverteres, ligesom fx et fastforrentet lån uden renteswap kan.
Låneformen, der har ramt flere andelsboligforeninger hårdt, har fået kritik fra begge sider af Folketingssalen.
Det er derfor på høje tid, at der gribes ind, mener både Venstre og Dansk Folkeparti, der løbende har stillet flere spørgsmål om sagen til ministeren.
Afsluttes inden sommeren
I slutningen af sidste år kunne businees.dk bringe nyheden om, at hver femte andelsboligejer i København foruden deres egen gæld skylder mere end 500.000 kroner væk som følge af andelsforeningens gæld.
By- og Boligudvalget har stillet en række spørgsmål om swaplånene til både boligminister Carsten Hansen (S) og erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF).
Læs spørgsmålene her.