SF: Kamal Qureshi - Ord helbreder ikke, Fogh!

Dokumentation
Sundhed SF: Ord helbreder ikke, Fogh! Det er et paradoks at Fogh på den ene side lover bod og bedring med sine mange store ord, samtidig med at eksempelvis Region Hovedstaden i samme ombæring må skære helt ind til benet og spare. Af: Kamal Qureshi, sundhedsordfører Statsminister Anders Fogh Rasmussen stod i dag på Folketingets talerstol og lovede guld og grønne skove til de danske sundhedspatienter. Men det er langt hen ad vejen tomme ord, og meget svært at se Foghs mange gode sundhedsintentioner i den konkrete virkelighed, der møder de danske patienter landet over. "Det er et paradoks at Fogh på den ene side lover bod og bedring med sine mange store ord, samtidig med at eksempelvis Region Hovedstaden i samme ombæring må skære helt ind til benet og spare. Det, der står tydeligt for alle undtagen Fogh, er et nedslidt sundhedsvæsen, hvor psykiatriske patienter ligger på madrasser på gulvene, og hvor sorggrupper nedlægges, som det eksempelvis er tilfældet på Hvidovre Hospital. Vi kan ikke være bekendt, at sygeplejerskerne skal halse stakåndede rundt for at følge med. Det er dybt utilfredstillende", siger SF s sundhedsordfører Kamal Qureshi. "Vi vil holde statsministeren fast på hans store og flotte ord om bedre sundhed. Vi vil simpelthen ikke acceptere, at psykiatriske patienter sover på gulvene, imens Fogh står på talerstolen og holder skåltaler. Psykiatriske patienter skal have enestuer, og sygeplejerskerne skal have god tid til patienterne, så patienterne kan få den nærhed og omsorg, som er så bydende nødvendigt for et værdigt og sundt liv", slutter SF s sundhedsordfører Kamal Qureshi. Kontakt Kamal Qureshi 3337 4410 Klik her hvis du har problemer med at se e-mailen --------------------------------------------------------------------- To unsubscribe, e-mail: [email protected] For additional commands, e-mail: [email protected]

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024