Slut med berøringsangsten i SF
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorEn pige fra mit spansk hold var Jehovas Vidne, men hun blev taget ud af gymnasiet som 18-årig, for da skulle hun giftes. Det var jo helt forrykt. Det kan alle på venstrefløjen være enige om, men der kan stadig være en kulturrelativistisk tøven, hvis det samme sker i etniske grupper."
Astrid Krag
Integrationsordfører, SF
Hendes udnævnelse til SF's integrationsordfører var noget af en overraskelse.
Ikke alene er hun nyvalgt, men den kun 25-årige Astrid Krag har også markeret en noget anderledes holdning til integrationspolitik og værdikamp, end den man normalt finder på venstrefløjen.
Således fik Astrid Krag som SFU-formand for halvandet år siden vedtaget en bemærkelsesværdig udtalelse i SFU, hvor den fremadstormende ungdomsorganisation gjorde op med "venstrefløjens lalletolerance" i integrationspolitikken.