Søvndal fanget i tørklædet

Om en måned eller et år vil kun facit stå tilbage: At SF afviste et forbud mod religiøse symboler i domstolene. Kun politiske nørder vil huske, hvilken argumentation denne afvisning blev pakket ind i.

Erik Holstein
Politisk kommentator

Mens Socialdemokraterne og Venstre underholdt en hel nation med deres interne uenighed i tørklædesagen, har der mere ubemærket været et lignende politisk tovtrækkeri i SF. Det tov valgte en stærkt presset gruppeformand Ole Sohn søndag at hugge over, da han på SF's vegne afviste at lovgive mod dommere med religiøse symboler. 

Ole Sohns udmelding kom som en decideret overraskelse for medlemmerne af SF's folketingsgruppe, der kun blev orienteret via en mail. Gruppens medlemmer havde tidligst forventet en konklusion på debatten om tørklæder i domstolene, når der er gruppemøde på tirsdag.

Gruppeformandens konklusion er tilmed i modstrid med det oplæg, integrationsordfører Astrid Krag havde lavet. Hun lagde op til at støtte et forbud mod religiøse symboler i netop domstolene. Afvisningen af et forbud dækker næppe Sohns egen holdning, men han blev stadig mere presset af et flertal i folketingsgruppen.

Sagen vil af mange blive set som lakmusprøven på, om Villy Søvndals nye retorik i værdikampen også følges af en ny politik. Det gjorde den ikke i dette tilfælde.