Download foto i høj opløsning
Født 1958, uddannet på Danmarks Journalisthøjskole 1990.
Journalist og politisk kommentator på Altinget : christiansborg.
Journalist på B.T.s Christiansborg-redaktion 1993-2002.
Udgav i 2002 bogen "Det frontale kultursammenstød".
Udgav i 2003 "Fyrsten - et portræt af Mogens Lykketoft," og i 2005 en politisk biografi om Marianne Jelved.
Året, hvor embedsmændene mistede magten
ANALYSE: Mette Frederiksens regering er den første i nyere tid, der med stor konsekvens har flyttet magt fra statsapparatet til politikerne. Coronakrisen har kun forstærket regeringens tro på, at den øgede politiske styring er berettiget.
Erik Holstein
Journalist og politisk kommentatorSet fra Statsministeriet har coronakrisen været en illustration af, at de folkevalgte skal lade den sunde fornuft råde frem at rette sig efter eksperter.
Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget
Udviklingen toppede med Thorning-regeringen.
I fravær af et klart politisk projekt fra regeringens top fik embedsmænd og departementschefer en hidtil uset magt.
Særlig Finansmisteriet kom til at spille en ekstraordinær magtfuld rolle, hvor den parlamentarisk uerfarne finansminister Bjarne Corydon (S) blev set som inkarnationen af en teknokratisk politiker, der agerede efter embedsmændene regneark. Det blev et symbol på, hvad den nye S-ledelse under Mette Frederiksen (S) for enhver pris ville undgå.
Embedsmændenes stigende magt i centraladministrationen var dog startet længe før, Helle Thorning-Schmidt (S) dannede sin regering i 2011. En del af forklaringen skal findes helt tilbage i tamilsagens efterdønninger, hvor læren blev, at embedsmænd har pligt til at sige fra over for ulovlige ordrer. Det var en vigtig lære, men særlig i Justitsministeriet blev konsekvenserne meget vidtgående.