Agenter skal stresse rockere

Regeringen og Dansk Folkeparti opruster til en rockerkrig. Et ny lovforslag skal bl.a. give mulighed for at anvende civile agenter. Advokatrådet og Dommerforeningen er stærkt kritiske.
Tina Møller
»Rockerne vil blive stresset hele vejen rundt.« Sådan sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han i går redegjorde for den nye rockerlov, som regeringen nu vil fremlægge. En lov, som med statsministerens ord vil give politiet »nye og mere hårdtslående redskaber.«

Lovforslaget vil bl.a. give politiet mulighed for i begrænset omfang at at anvende civile agenter, ligesom myndighederne vil få lettere adgang til konfiskation og hemmelige aflytninger. Dertil kommer, at kommuner, politi samt Told & Skat skal bringes til at samarbejde mere.

»Der er tale om en forstærket kamp mod rockerkriminaliteten. Regeringen har fra starten sat hårdt mod hårdt for at sætte en stopper for rockernes terror. Vi er oppe imod forhærdede og meget professionelle organiserede kriminelle,« sagde Anders Fogh Rasmussen.

Advokatrådet og Den danske Dommerforening fraråder direkte regeringen at fremsætte lovforslaget. De to foreninger undrer sig bl.a. over, at loven i vidt omfang er blevet udarbejdet af en arbejdsgruppe sammensat af repræsentanter fra politi og anklagemyndighed, men helt uden deltagelse af domstole, advokater eller interesseorganisationer.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024