Danmark dyrest med Bendtsen
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Desværre lader det ikke til, at Bendt Bendtsen kan høre alarmklokkerne ringe. Heller ikke, selv om ministeriet i sin vækstredegørelse gjorde opmærksom på, at de danske konkurrencemyndigheder eksempelvis aldrig er blevet sammenlignet med udenlandske.
Bevares, ministeren har da udsendt et væld af såkaldte forbrugerpolitiske udspil. Men han har kun haft småtterier eller deciderede pinligheder i posen, hvilket blev udstillet, da ministeren i august fandt det nødvendigt at udsende en pressemeddelelse om udvidede åbningstider for Forbrugerstyrelsens telefoniske rådgivning.
MEDMINDRE det konkurrencepolitiske udspil, som Bendt Bendtsen har stillet i udsigt i 2004, indeholder store overraskelser, fremstår den konservative leder som erhvervslivets mand. Eller – mere præcist – som vogter af de gamle industrivirksomheders interesser, hvilket blandt andet var tydeligt, da økonomi- og erhvervsministeren gik i brechen for at beskytte det forældede system med A- og B-aktier. Et system, som EU-kommissionen – med rette – har kritiseret for at forhindre de frie markedskræfter i at sikre den bedste ledelse af virksomhederne.
Også i sagen om nordsøolien så Bendt Bendtsen stort på konkurrencen, da han uden at forhandle med andre forlængede A.P. Møllers koncession frem til 2042 og forærede selskabet dets eget skattestop i form af en kompensationsklausul. Med klausulen, der nærmest tangerer en økonomisk totalfredning, gentog Bendt Bendtsen den kapitalbrøler, som den daværende socialdemokratiske regering begik i 1962, da A.P. Møller fik eneretten til Danmarks undergrund. Nemlig at låse staten på hænder og fødder alt for mange år frem i tiden.
Medmindre det konkurrencepolitiske udspil, som Bendt Bendtsen har stillet i udsigt i 2004, indeholder store overraskelser, fremstår den konservative leder som erhvervslivets mand. Eller – mere præcist – som vogter af de gamle industrivirksomheders interesser
Politiken
Leder
Bendt Bendtsens beskyttelse af det gamle erhvervsliv skæmmer for indtrykket af en minister, som faktisk har klaret sig over forventning. Ikke mange havde ventet, at den usikre konservative leder skulle ende med at være regeringens chefindpisker, når det gjaldt lettelser af indkomstskatten og velfærdsreformer. Selv om det sidste er skudt til hjørnespark i Velfærdskommissionen, var det næppe kommet på dagsordenen uden Bendt Bendtsens kærkomne forvandling til reformforkæmper. (...)