Danmark skal lede brigade i Irak

USA har tilbudt Danmark at lede én af de tre brigader der skal oprettes i det ny Irak. Et flertal i Folketinget skal stemme ja til forslaget for at Danmark kan deltage.
Tina Møller
USA har bedt Danmark om at spille en større rolle i genopbygningen af Irak. Regeringen og Folketingets partier skal efter påske tage stilling til et amerikansk forslag om, at Danmark skal stå for ledelsen af en brigade. På forhånd afviser kun venstrefløjen.

Ifølge de foreløbige planer skal Irak opdeles i fem sektorer med hver tre brigader, og det er en af disse brigader, der kan få et dansk hovedkvarter. Sker det, vil det danske bidrag til genopbygningen i Irak i alt komme op på cirka 730 mand.

Allerede i fredags var regeringen klar med et forslag om at sende 380 soldater, læger og politifolk til Irak - blandt andet den såkaldte spejdereskadron fra Bornholm.

Efter forhandlinger i går i Statsministeriet tegner der sig et klart flertal for den del. Anders Fogh Rasmussen sagde efter forhandlingerne, at han regner med, at både Socialdemokratiet, de radikale, Kristeligt Folkeparti og Dansk Folkeparti kan stemme for. Den endelige beslutning tages umiddelbart efter påske, og de 380 danskere vil først kunne være på plads om seks til otte uger.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024