Den politiske kvote for særstandpunkter

Vi har da i hvert fald fået en underholdende debat ud af det skema, som miljøminister Connie Hedegaard (K) og hendes mand har udfyldt. Mange overraskende oplysninger er kommet frem, f.eks. at Jens Rohde ikke vil være minister. Vi kan også forstå, at en række debattører vitterligt mener, at det er ligegyldígt for offentligheden, hvilke økonomiske eller politiske interesser en ministers ægtefælle har. Det er et overraskende synspunkt i betragtning af den livlige debat, der de seneste uger har været om nogle ministres ægtefæller. En debat der ikke engang har handlet om ægtefællernes økonomiske interesser, men om noget for ministeren langt mindre vigtigt, nemlig ægtefællernes almindelige, skal vi kalde det: vandel.

Det kommer ærligt talt ikke miljøministerens embedsførelse ved, om hendes mand har betalt alle sine regninger til tiden. Men det ville faktisk være rart at vide det, hvis hendes mand var svinebaron eller storaktionær i Cheminova. (...)

Det er heller ikke urimeligt, at offentligheden får indsigt. Ministre er jo i deres embedsudøvelse konstant i berøring med offentligheden. (...)

Det er statsministeren, der opstiller betingelserne for at blive minister. Enhver kan derefter overveje, om man på de betingelser vil være minister. Den overvejelse kan for så vidt ske i stilhed, helt uden offentlig indsigt.