Debat

Det offentlige skal yde mere

LEDERKONCENTRAT: Koncentrat af lederen "Politikere må presse den offentlige sektor" i Børsen 24/6 2005. Det offentlige yder ikke nok. Finansministeriets budgetredegørelse viser, at hvor det private erhvervsliv effektiviseres, bruger den offentlige sektor flere penge på faldende produktivitet. Det må politikerne lave om på.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Der arbejdes færre og færre timer i den private sektor, men produktionen stiger og stiger. I den offentlige sektor vokser personaleforbruget derimod, men ingen aner, om borgerne får en bedre service

Leder i Børsen
Der arbejdes færre og færre timer i den private sektor, men produktionen stiger og stiger. I den offentlige sektor vokser personaleforbruget derimod, men ingen aner, om borgerne får en bedre service.

Denne barske analyse står i Finansministeriets Budgetredegørelse, som blev offentliggjort i går, og den viser, at der er brug for en helt ny indstilling til offentlig produktivitet.(...)

Af samme grund er det mere væsentligt her end i mange andre lande, at vælgerne får valuta for skattekronerne. Dette synspunkt skal ikke forstås sådan, at alt i den offentlige sektor håndteres ineffektivt. Pointen er, at den offentlige sektor skal håndteres mere håndfast end private virksomheder, fordi det ikke er noget naturligt bytte mellem betaling og service i den offentlige sektor. (...)

Der findes tre løsninger på problemet. Den ene er at indføre brugerbetaling for en række ydelser, som i dag er offentlige. Den anden er at privatisere virksomheder eller serviceområder, som drives af kommuner eller staten. Og den tredje løsning er, at politikerne øger presset på de offentlige institutioner, så der leveres højere kvalitet for færre penge.

Uheldigvis er den logik svær at sælge politisk, fordi en nedskæring af budgettet her automatisk betyder en forringelse. Den private sektor har modbevist den påstand, for Danmark er blevet rigere, selv om antallet af udførte arbejdstimer i Danmark er faldet med 14 pct. siden 1970 og på trods af, at den årlige arbejdstid for danskere er blandt de korteste i Europa. Den succes skyldes effektiviseringer af kapitalapparat, teknologi, IT, ledelse og uddannelse - altså højere produktivitet.

Samme logik burde kunne overføres på den offentlige sektor, især nu hvor kommunalreformen skal gennemføres fra nytår. Told og Skat planlægger en reduktion på flere tusinde medarbejdere, og samme øvelse burde være mulig i de nye storkommuner og i de fem sundhedsregioner.

I Budgetredegørelsen findes beregninger, som viser, at en produktivitetsstigning på 1 pct. om året frem til 2010 vil frigøre 20 mia. kr. i slutåret. Den øgede produktivitet vil ikke skade borgerne - tværtimod - men pengene kunne bruges til f.eks. lavere skatter, mere forskning eller andre fornuftige formål.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Claus Hjort Frederiksen

Fhv. MF (V), fhv. minister og partisekretær
cand.jur. (Københavns Uni. 1972)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024