24. marts 2003 kl. 09.00, opdateret 1. januar 1900 kl. 00.00

Diskrimination med få nydanske domsmænd

Kommunerne er snart klar med de nye lister over personer, som kan blive domsmænd og nævninger i de kommende fire år. Men der er formegentlig kun ganske få med indvandrerbaggrund på listerne, og det kan ende som en sag om diskrimination, siger leder af afdelingen for danske forhold i Institut for Menneskerettigheder, Birgitte Kofod.

Tina Møller

Ingen forfatter

Justitsministeriet indskærpede for tre år siden, at listerne skal afspejle befolkningens etniske sammensætning, men de fleste kommuner lader fortsat de politiske partier udpege folk til de såkaldte grundlister over lægdommere, og partierne har svært ved at finde folk med indvandrerbaggrund i medlemsrækkerne.

»Vi kommer til indirekte at diskriminere på den måde. Vi kan ikke sikre, at listerne bliver etnisk repræsentative, hvis vi bliver ved med at lade partierne udpege personerne. For vi ved jo, at der ikke er ret mange medlemmer af partierne, som har en anden etnisk oprindelse end dansk. Ved at sætte partierne ind som mellemled, får vi et filter på. Og så får vi ikke de etniske minoriteter ind«, siger lic. Jur. Birgitte Kofod, der leder afdelingen for danske forhold i Institut for Menneskerettigheder.

»Man er nødt til at gå uden om partierne, i stedet kan man lave listerne ved at trække navne direkte ud af registret over personnumre«, siger Birgitte Kofod.

Den fremgangsmåde er de radikale åbne overfor: »Man kunne udelukke partierne og sige, at kommunerne skal tage navnene fra folkeregistret«, siger partiets retsordfører, Elisabeth Arnold. Hun peger på, at det også kan ophæve en række andre skævheder ved listerne, hvor unge, lavere uddannede, arbejdsløse og privat ansatte er underrepræsenterede.