Debat

DRs anti-USA kampagne

Koncentrat af lederen "DR kampagne" i Jyllands-Posten 15. juli 2003.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
DANMARKS Radios centraliserede nyhedsformidling hamrer løs på den amerikanske præsident og efterretningstjenesten CIA på alle de kanaler og stationer, der hører under nyhedsdirektør Lisbeth Knudsen.

Anledningen er præsident Bush's erkendelse af, at en enkelt oplysning i noget af det CIA-materiale, der dannede grundlaget for Irak-krigen, har vist sig at være upræcist.

DR-kampagnen, der kører fra tidlig morgen til sen aften, er i sig selv det bedste argument for at få sprængt den centrale nyhedsstruktur i licens-mastodonten.

Men her og nu foregår dækningen af CIA-sagen med en sådan styrke, at man kunne få den tanke, at DR ser det som en kærkommen lejlighed til at give de mange kritikere igen, der anså DR's dækning af selve krigen i Irak for dybt problematisk i sin ensidighed og mangel på køligt overblik.

Reelt er der tale om, at et enkelt punkt i en tyk efterretningsrapport har vist sig ikke at holde vand. Det er dybt beklageligt og belaster alt andet lige CIA's troværdighed.

DR-kampagnen, der kører fra tidlig morgen til sen aften, er i sig selv det bedste argument for at få sprængt den centrale nyhedsstruktur i licens-mastodonten.

Jyllands-Posten
Leder

Men så er den hellere ikke længere, må vi skuffe DR-ledelsen med. (...)

At oppositionen på Christiansborg med kyshånd griber lejligheden til at køre en hård sommeroffensiv mod regeringen er dens gode ret og forekommer helt naturligt. Men at DR lige så hårdt følger trop må vække til eftertanke.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024