Fakta
Specialet Kløften mellem elite og befolkning: Myte eller realitet er skrevet af Anders Holbøll og Jesper T. Nielsen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet på baggrund af et spørgeskema til 1112 medlemmer af den danske elite. Svarprocenten nåede op på 60 procent, da 664 svarede.
Kilde: www.epinion.dk
Hvis magteliten i Danmark alene skulle sammensætte Folketinget, ville det se meget anderledes ud. Venstre ville være endnu større, De Radikale ville være større end Socialdemokraterne, og Dansk Folkeparti ville ikke have et eneste sæde i folketingssalen. De gamle partier står stærkere end de nye, og magten tipper mod højre.
Det afslører en specialeafhandling fra Statskundskab på Aarhus Universitet, der er lavet i samarbejde med konsulentfirmaet Epinion.
Radikal overrepræsentation
Venstre og De Radikale er topscorerne hos eliten, og dermed er især De Radikale overrepræsenteret hos de magtfulde danskere, idet 21,2 procent af de adspurgte stemmer radikalt. Venstre er klar topscorer hos erhvervseliten, mens De Radikale står stærkt i forvaltningen.