Debat

Farlige friværdier

Koncentrat af lederen "Farlige friværdier" i erhvervsbladet 29/3 2005.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Dansk økonomi er blevet stærkt afhængig af friværdier i ejer-boligerne. Det skaber en sårbarhed i økonomien, som regeringen bliver nødt til at tage højde for.

Ejendomsmæglere anslår, at der i påsken blev handlet villaer og sommerhuse for tre milliarder kr.

Priserne stiger fortsat og beregninger fra Byggeriets Realkreditfond viser, at der nu er en samlet friværdi i danske ejerboliger på over en billion kr. - 1.000 milliarder. Dermed overstiger friværdien de formuer vi sparer op til alderdommen via pensionsordninger. (...)

En del af forklaringen på de stigende priser er de nye billige låneformer. Lån med fleksible renter og afdragsfrie lån finansierer nu en stor del af boligmassen.(...)

Konsekvensen er, at dansk økonomi i de kommende år bliver meget sårbar overfor rentestigninger. Hvis renten blot stiger med 1,5 procent, vil boligejerne opleve et formuetab på godt 30 mia. kr. Det svarer til den økonomiske effekt af forårspakken 2004 med dens lettelser i personskatten.(...)

Det er på tide, vi får gang i et opsving, der er baseret på produktion og effektivitet, snarere end på værdistigninger i fast ejendom.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024