Fogh brød et tabu fra krigen

Koncentrat af lederen "Et tabu brydes" i Jyllands-Posten 31. august 2003 om statsministerens afstandtagen til dansk samarbejdspolitik med nazisterne under krigen.

Ingen forfatter

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

STATSMINISTER Anders Fogh Rasmussen har med sin modige kritik af den danske samarbejdspolitik under Besættelsen i anledning af 60-året for den 29. august 1943 åbnet en ny front i den verserende kulturkamp herhjemme.

Han går direkte i kødet på en af kulturradikalismens sidste livsløgne; at samarbejdspolitikken var uomgængelig, og at der ikke var andre svar på den tyske aggression end den kurs, som P. Munch og Erik Scavenius lagde.

Erkendelsen kommer sent, men bedre sent end aldrig. En forsigtig diskussion af den danske politik op til og efter den 9. april 1940 har været på vej i et stykke tid. Yngre historikere har fremlagt nye fortolkninger af de historiske forløb.

Nu melder statsministeren klart ud og kalder den danske politik naiv, et moralsk svigt, og han kalder det forkasteligt, at den danske elite i den grad førte ikke blot en neutralitets-, men også en tilpasningspolitik.

Et tabu er hermed brudt. Det svider hos mange med rødder i samarbejdspolitikken, men tiden er inde til et fordomsfrit syn på denne vigtige periode i danmarkshistorien.

Et tabu er hermed brudt. Det svider hos mange med rødder i samarbejdspolitikken, men tiden er inde til et fordomsfrit syn på denne vigtige periode i danmarkshistorien.
Jyllands-Posten
Leder

En af statsministerens væsentligste pointer er understregningen af, at der i kampen mellem demokrati og diktatur ikke udstedes fribilletter. Man kan ikke være neutral. Denne konstatering må svide ekstra hos dem, der under Den Kolde Krig netop havde travlt med at dele sol og vind lige mellem det frie Vesten og det sovjetiske diktatur. (...)

»Alt for ofte i historiens løb har vi danskere blot sejlet under bekvemmelighedsflag og ladet andre slås for vor frihed og fred,« siger statsministeren helt rigtigt.

Sådan var det under Anden Verdenskrig, og sådan var det under Den Kolde Krig, da venstrefløjen begik sit monumentale intellektuelle og moralske forræderi.

På den måde hænger tingene sammen. I kampen mellem demokrati og diktatur er det ikke længere muligt at stå på sidelinjen og vente med at vælge side, indtil kampen er overstået. Det gjorde man dengang. Det kan man ikke i dag.

Den 29. august er en dato, da vi ikke kun hylder de få modige frihedskæmpere, der sikrede Danmarks eftermæle og plads i det anstændige selskab.

Læren af 29. august er først og fremmest: Aldrig mere en 9. april.

Politik har aldrig været vigtigere