Forsinket nødhjælp
Tina Møller
Ingen forfatter
Ingen forfatter
»Vi vil have, at det skal ligge i regeringens mandat, at genopbygningen skal foregå i FN-regi og ikke under USA's ledelse«, siger SF's finansordfører, Ole Sohn.
Det får både regeringspartierne og SF's partnere i oppositionen, Socialdemokraterne og de radikale, til at beskylde partiet for at forsinke nødhjælpen.
»Vi er dybt uenige i, at man skal forsinke hjælpen i at nå frem«, siger Socialdemokratiets finansordfører, Jeppe Kofod. Både han og det radikale medlem af Finansudvalget, Morten Helveg Petersen, foretrækker ligesom SF at diskutere bistanden til genopbygning separat fra den humanitære bistand, men alligevel var både Socialdemokraterne og de radikale onsdag klar til at lade aktstykket blive vedtaget i Finansudvalget.