Fri mig for intern Christiansborg-jargon
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Ingen forfatter
Men virkeligheden og dagligdagen kan mildest talt forekomme noget mere kompliceret. Både politikere og medier fortaber sig hurtigt i christiansborgske processer. Jeg tænker sommetider på - og håber på overbærenhed fra - de sagesløse tv-seere, lyttere og avislæsere, der bliver ufrivillige tilskuere til al den kommunikation, der fyger mellem politikere og politiske reportere.
Begreber, processer og teknikaliteter om samråd, spørgsmål i udvalg og betænkninger hører til dagens uorden. Vi slider i urimelig grad på befolkningens tålmodighed, når vi koder sproget og gør det vanskeligt tilgængeligt for de mange, der i det daglige ikke er en del af politiske miljø.
På dén facon risikerer vi, at vi i helt unødvendig grad taler forbi hinanden.
Blokpolitik
Tag nu begrebet "blokpolitik". Det er næppe et ord, der bruges af andre end en snæver kreds på Slotsholmen i København og i pressen - til gengæld er det et fy-ord på Christiansborg.
Vi slider i urimelig grad på befolkningens tålmodighed, når vi koder sproget og gør det vanskeligt tilgængeligt for de mange, der i det daglige ikke er en del af politiske miljø.
Lars Løkke Rasmussen
Indenrigs- og sundhedsminister, Venstres næstformand
Det lugter af selvgodhed, selvtilstrækkelighed og et notorisk fravalg af andres synspunkter på forhånd. Man kan jo se det for sig: Hvor mange gange har vi ikke set en bekymret socialdemokrat, der med desperation i ansigtet og forarget mine står på tv og taler om behovet for brede aftaler i dansk politik.
Og som samtidig kaster mistænkelighedens skær på VK-regeringens måde at føre politik på. Fordi den fører "blokpolitik" - underforstået: I modsætning til tidligere regeringer.
Prisværdige Ritzau
Jeg har imidlertid lagt mærke til, at dén kritik nærmest er forsvundet på det seneste. Hvorfor mon? Jo, Ritzaus Bureau satte sig prisværdigt for at undersøge påstandene fra dele af oppositionen i Folketinget. Konklusionen var - ifølge Ritzau:
"Fogh-regeringen har tromlet sig igennem i folketingssalen i godt 32 procent af afstemningerne - målt på styrkeforholdet alene mellem dansk politiks to hovedmodstandere, Venstre og Socialdemokraterne. På samme vis jordede Nyrup-regeringen dengang Venstre i godt 28 procent af afstemningerne."
Altså: Denne regeringen - og den forrige - har i store træk været lige "slemme", når det handler om at stemme forslag igennem uden at lade hovedmodstanderens synspunkter dominere resultatet.
Ikke så underligt
Egentlig er det jo ikke så underligt. Jeg mener... Venstre bidrog ikke dengang til at gennemføre Nyrup-regeringernes evindeligt stigende skatter og afgifter og en lang række andre forslag.
Og man kan jo ikke med rimelig forlange, at Socialdemokraterne nu skal lægge stemmer til at gennemføre de løfter, som Venstre gav vælgerne i valgkampen. Og som vi siden har haft travlt med at få vedtaget i Folketinget.
For Venstre vejer respekten for vælgerne tungere end hensynet til Socialdemokraternes selvforståelse og selvværd. Dét skal ingen være i tvivl om. Når vi lover vælgerne noget, så holder vi det. Også selv om det kommer på tværs af socialdemokratiske ønsker.
Men min grundholdning er klar: Jeg ser allerhelst - og jeg klapper i hænderne, når det sker - at så mange partier som overhovedet muligt står bag de beslutninger, der træffes i Folketinget. Ikke fordi enighed er et mål i sig selv. Men store og vidtrækkende beslutninger har en længere holdbarhed, hvis bakkes op af et bredt flertal af partier.
Eksempel fra sidste uge
Sådan en aftale blev indgået i Folketinget i sidste uge. Alle partier - undtagen Enhedslisten og Dansk Folkeparti - er blevet enige om, hvordan Danmark griber det an, at EU den 1. april næste år udvides med ti nye lande.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen indgik aftalen på regeringens vegne, og den er så god og solid, at den fortjener maksimal opmærksomned. Den indeholder følgende hovedelementer:
Med denne aftale i inderlommen er der ro på bagsmækken og solid opbakning, som stats- og udenrigsministen senere på ugen rejser til Bruxelles og forhåbentlig tager et afgørende skridt i retning af EU's forfatningstraktat. God rejse!