Debat

Frit marked for bøger

Koncentrat af lederen "Frie bogpriser -nu" i Berlingske, 17. september 2003
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Det er gået rent eventyr i den danske bogverden. Og desværre et af de ulykkelige eventyr, hvor det hele virker meget utopisk og dermed risikerer at eksplodere som en anden sæbeboble. Sæbeboblen er skabt af det særlige system af faste bogpriser, som har hersket i den danske bogbranche i årtier. Siden 2001 har der været en forsøgsperiode med en forsigtig liberalisering, hvor ganske få forlag har udsendt bøger med frie, vejledende priser.

Næste skridt sker inden længe, når Konkurrencestyrelsen skal afgøre, om liberaliseringen skal gøres total - eller om der fortsat skal være faste priser i et misforstået forsøg på at beskytte bogudgivelserne mod konkurrence og risikoen for usikre prissvingninger og uforudsigelige forbrugere.

Svaret er meget ligetil - der skal selvfølgelig liberaliseres, så der kommer fuldstændig fri konkurrence på bogpriser, på samme måde som der er det på andre områder. Fri konkurrence skaber billigere bøger og formentlig større salg, hvilket er en gevinst for både bogkøberne, for dansk litteratur og for den danske bogbranche som helhed.

Frygten for, at frie bogpriser vil skade særligt de smalle bogudgivelser, er både ulogisk og udokumenteret.(...)

Der er da også et stort ønske om total liberalisering hos Konkurrencestyrelsen, der snart kommer med forslag til fremtidige regler på området.

Svaret er meget ligetil - der skal selvfølgelig liberaliseres, så der kommer fuldstændig fri konkurrence på bogpriser, på samme måde som der er det på andre områder.

Berlingske

Dog kan de frie bogpriser forhindres af politikerne, hvor et flertal hidtil har været stemt for at bevare de faste bogpriser - og tilmed lovgive på området. Noget overraskende har en del af det flertal omfattet de Konservative, hvor kulturminister Brian Mikkelsen i dagens avis ikke vil tage endelig stilling til sagen.(...)

Derfor er det også en glædelig overraskelse, af Socialdemokraternes kulturordfører Mette Frederiksen allerede nu fastslår, at hendes parti ikke vil spærre for en frigivelse af bogpriserne.

Tak for det. Og lad os ellers håbe, at også regeringen snart træffer den rette beslutning, så bogbranchens eventyr trods alt kan ende godt.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024