Gud hører ikke hjemme i forfatning

Kristendommens europæiske historie er en broget affære. Langt de fleste kristne broderstridigheder har vi heldigvis lagt bag os, men man skal op på skåltalernes meget luftige niveau for at kunne tale entydigt om et kristent Europa.(...)

Det behøver således ikke kun være et hensyn til de ikke-kristne islæt i den europæiske arv og i de europæiske befolkninger, der betinger en skepsis over for alt for megen traktat-kristelighed.

Vorherre kan holde til meget, men der er ingen grund til at gøre ham til flomme-europæer. Man kan nemlig også blive bekymret for, om en sådan politisk harmonisering af religiøse forskelle vil kunne holde sig på traktatniveau. Eller om den senere vil give anledning til EU-direktiver i både store og små religiøse anliggender.(...)

Der er selvfølgelig ikke tvivl om, at EU er baseret på visse fælles værdier: fred og frihed, velfærd og demokrati. Men med værdier forholder det sig ikke sådan, at jo flere vi kan formulere, jo bedre bliver alting. Tværtimod.(...)

Vorherre kan holde til meget, men der er ingen grund til at gøre ham til flomme-europæer. Man kan nemlig også blive bekymret for, om en sådan politisk harmonisering af religiøse forskelle vil kunne holde sig på traktatniveau.

Berlingske
Leder

Det ville derfor være lige så problematisk at skrive sekulære eller humanistiske værdier ind i traktaten på en meget bastant måde, der skulle henvise religionen til forhistorisk EU-tid.

Konventets eget forslag om blot at nævne "Europas religiøse arv" i traktaten lyder egentlig meget passende.(...)