Hvornår ringer du, Henriette?

SFs borgmester i København går rundt og håber på, at socialministeren vil ringe til ham. Byen er klar til at lave fixerum til narkomanerne efter udenlandsk forbillede.

Ingen forfatter

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Socialministeren er langtfra det ringeste medlem af en i øvrigt fejlslagen regering. Men det er ikke overbevisende at se, hvordan hun slår sproglige knuder på sig selv med sin fortsatte afvisning af forsøg med offentlige fixerum: udvalgte steder i byen med dagligt personale, hvor stofmisbrugere i rene og rolige omgivelser kan tage deres stof, få rådgivning og sundhedsbehandling.

København har for længst sat pengene af og bedt om lov til at huse projektet. Fagkundskaben er klar, politiet er klar til at spille med, men vil blot have juraen på plads.

Så vi venter kun på, at ministeren ringer.

Erfaringerne fra udlandet er ikke entydige, men tilstrækkeligt opmuntrende, og de tyske erfaringer fra bl.a. Frankfurt tyder på, at fixerummene har bidraget til færre narkodødsfald.

Efter 30 års narkopolitik med spredt fægtning og tvivlsom virkning taler alt for, at vi kun kan vinde ved forsøg med samme type sundhedsrum, som i f.eks. Holland, Tyskland, Canada og Schweiz, naturligvis tilpasset danske forhold.

Socialministeren er langtfra det ringeste medlem af en i øvrigt fejlslagen regering.
Bo Asmus Kjeldgaard
Familie- og arbejdsmarkeds-borgmester i København (SF)

Utvivlsomt er der gode hensigter bag socialministerens narkopolitik. Men det er svært at få øje på markante initiativer, der her og nu vil lindre og betyde skadesreduktion hos et flertal af de 15.000-20.000 narkomaner herhjemme samt beboerne i de belastede områder.

Politik har aldrig været vigtigere