Ingen undskyldning til jøder

Det er forståeligt, at statsminister Anders Fogh Rasmussen overvejer en officiel undskyldning til det jødiske samfund, fordi Danmark under Besættelsen sendte mindst 19 jøder til Nazityskland. Men det vil, uanset alle de gode bevæggrunde og rigtige intentioner, være en hul gestus. En undskyldning med over 60 års forsinkelse giver ingen mening. Som talsmanden for Det Mosaiske Troessamfund Jacques Blum anfører, er det svært at se, hvad man kan bruge en officiel undskyldning til. Skulle alt så være gemt, glemt og tilgivet? Nej, tværtimod. Det handler netop om bestandig at grave i fortiden, dokumentere uret og overgreb, så vi, i det omfang det er muligt, kan drage erfaringer af historien.(...)

Det er fristende at drage en parallel til statsministerens omdiskuterede opgør med samarbejdspolitikken under Besættelsen: Hvis vi ikke kan sige undskyld, kan vi heller ikke dømme datidens politiske moral.

Men parallellen holder ikke. Anders Fogh Rasmussen har tilladt sig at kritisere samarbejdspolitikken. Det er et legitimt synspunkt. Ligesom det er legitimt at fordømme tilbagesendelsen af de tyske jøder. Men debatten ville for alvor blive grotesk, hvis man forlangte, at nutidens politikere skulle undskylde, at deres forgængere tilsluttede sig samarbejdspolitikken.

Statsministeren har derimod med sit synspunkt åbnet for en debat. Med en undskyldning til jøderne vil man snarere komme til at lukke en debat, for skulle vi nu ikke se at lade fortid være fortid?

Nej, den store interesse for besættelsestidens historie viser, at vi ikke kan lade fortiden ligge. Nye generationer kræver svar på nye spørgsmål. Vi kan lære af historien, men vi kan ikke undskylde den.