Køn, alder og uddannelse: Sådan ser partiernes vælgerprofiler ud
VÆLGERE: De unge er vilde med LA og Alternativet, de ufaglærte søger mod Dansk Folkeparti, og køn er mere end nogensinde definerende for partivalg. Det viser en ny analyse af partiernes vælgerprofiler, som peger mod et polariseret politisk landskab.
Anders Redder
JournalistDen unge generation har kastet et politisk anker, som er så tydeligt og anderledes end de forrige generationer, at det kan vende op og ned på sammensætningen af Folketinget.
Kasper Møller Hansen
Valgforsker, Københavns Universitet
Køn, alder og uddannelse er mere end nogensinde afgørende for krydset i stemmeboksen.
Til gengæld betyder erhvervsklasse – om man er arbejder, funktionær eller selvstændig – langt mindre for partivalg end førhen.
Det viser en ny analyse af partiernes vælgerprofiler, som professor Kasper Møller Hansen har lavet for Altinget på baggrund af næsten 11.000 Gallupinterviews.
Om undersøgelsen
Interviews foretaget af Kantar-Gallup i perioden 1/1-18 til 31/3-18. I alt er det 10.812 interviews med i analysen (fraregnet "ved ikke"-svar). Undersøgelsen kan citeret som ”Professor Kasper Møller Hansen for Altinget.dk”.
Tallene i 'Alle'-boksen i første graf bygger på Risbjerg-snittet for marts 2018.