Kunststøttens ulidelige lethed

Det har været ét af mange relevante spørgsmål i den undersøgelse, som kulturminister Brian Mikkelsen (K) i sidste uge kunne præsentere resultaterne af. Spørgsmålene er både relevante og nødvendige i et kunststøtte-system, hvor mistanken om indspisthed og automatik i uddelingerne efterhånden har skadet både kunstfonden og kunsten. (...)

At der nu lægges op til at ændre de livslange ydelser - flere penge til færre kunstnere - samt at forbyde modtagelse af flere legater på samme tid, er skridt i den rigtige retning. Men faktisk også skridt, der kunne være taget uden den ny rapport.

På denne plads har vi flere gange efterlyst større omlægninger af hele kunststøtte-systemet.

Eksempelvis bør en borgerlig regering overveje helt at afskaffe de livslange legater, der efterhånden minder mere om en fortidig, østeuropæisk kåring af statens udvalgte kunstnere end om den aktive kunststøtte, som regeringen ellers ønsker. Det er altså ikke aktiv kunstpolitik at give statsstøtte på livstid til etablerede kunstnere som Henning Larsen, Per Kirkeby og Klaus Rifbjerg - uanset deres unikke kvaliteter og kolossale betydning.

Eksempelvis bør en borgerlig regering overveje helt at afskaffe de livslange legater, der efterhånden minder mere om en fortidig, østeuropæisk kåring af statens udvalgte kunstnere.

Berlingske
Leder

I stedet kunne de livslange legater erstattes af éngangspræmier til de bedste kunstnere - samt flere penge til de unge talenter, der i fremtiden skal give danskerne kunstneriske og kulturelle oplevelser i bøger, film, musik og andre kunstformer.

Samtidig bør regeringen have mod nok til en større omlægning af hele Statens Kunstfond. Fondens lukkethed er efterhånden til skade for både fonden selv, kunstlivet som helhed og dermed også for regeringens kulturpolitiske profil.