Nyrups fremtid ligger i EU-Parlamentet

Poul Nyrup Rasmussen (S) dropper ambitionerne om en post som generalsekretær i NATO til fordel for en plads i Europa-Parlamentet.
Tina Møller
Efter mere end 11 års fløjdannelse og interne kampe i Socialdemokratiet er den tidligere så magtfulde Nyrup-fløj ved at smuldre væk. Det står klart, efter at partiets forhenværende formand og statsminister Poul Nyrup Rasmussen i går meddelte, at han stiller op til Europa-Parlamentet ved det kommende parlamentsvalg i juni 2004.

Også den trofaste Nyrup-støtte Henrik Dam Kristensen skifter Folketinget ud med Europa-Parlamentet, og det efterlader tidligere forsvarsminister Jan Trøjborg tilbage som ensom kaptajn på broen af Nyrup-fløjens ramponerede skude.

Mens den nuværende partiformand, Mogens Lykketoft, forlængst gik fra borde og lod Poul Nyrup Rasmussen sejle sin egen sø, så har gruppen af yngre Nyrup-folk som Lotte Bundsgaard, Henrik Sass Larsen og Morten Bødskov indtil videre taget landlov i erkendelse af, at magten i folketingsgruppen ligger hos Mogens Lykketofts midterfløj og den gamle Auken-fløj med Svend Auken og Frank Jensen i spidsen.

Ved at stille op til Europa-Parlamentet opgiver Poul Nyrup Rasmussen samtidig alle forhåbninger om at afløse skotten George Robertson på den prestigefyldte toppost som generalsekretær i NATO.

Altinget logoChristiansborg
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget christiansborg kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
Seneste fra Christiansborg

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024