Debat

Nyt forbud kriminaliserer alle

Koncentrat af lederen "Forbud mod stilethæle" i Jyllands-Posten, 25. november 2003
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Justitsministeren vil i fremtiden kunne udstede forbud mod stilethæle. Det lyder absurd, og det er lige, hvad det er, men det er ikke desto mindre en logisk følge af et forslag til ændring af straffeloven, som for tiden er til høring.

I sommer blev en italiensk turist dræbt af knivbevæbnede bøller i København, og den svenske udenrigsminister blev dolket ihjel i et stormagasin i Stockholm.

For at hindre den slags i fremtiden vil justitsministeren nu have mulighed for at udstede forbud mod at besidde, bære eller anvende skarpe og spidse genstande som eksempelvis neglefile, kuglepenne og - stilethæle.(...)

Da stort set alt i en given situation vil kunne anvendes som våben, vil lovforslaget give justitsministeren vide muligheder for at kriminalisere almindelige mennesker.(...)

Hvordan et sådant lovforslag imidlertid skal kunne forhindre voldsmænd i at føre sig frem med i forvejen ulovlige butterflyknive, springknive, knojern og køller er ikke umiddelbart indlysende.

Det nye lovforslag vil ikke forhindre en eneste voldsforbrydelse, men det vil kriminalisere almindelige mennesker, og det vil undergrave respekten for loven og lovgivningsmagten.

Jyllands-Posten
Leder

Gældende våbenlov og våbenbekendtgørelse giver i forvejen politiet vide muligheder for at slå ned på genstande, der åbenlyst er egnede til at blive brugt som våben.(...)

Hvis det alene er justitsministerens hensigt at ramme potentielle voldsforbrydere, er en lovændring overhovedet ikke nødvendig. De eksisterende paragraffer er fuldt tilstrækkelige. Det nye lovforslag vil ikke forhindre en eneste voldsforbrydelse, men det vil kriminalisere almindelige mennesker, og det vil undergrave respekten for loven og lovgivningsmagten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lene Espersen

Fhv. direktør, Danske Arkitektvirksomheder, bestyrelsesformand, Green Hub Denmark, bestyrelsesmedlem, M. Goldschmidt Holding, DSB, Green Building Council Denmark/rådet for bæredygtigt byggeri, Comundo, KV Fonden, bestyrelsesmedlem, FCK kvindehold
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1990)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024