Nytårstale uden skarpe kanter

Det er fint, at dronning Margrethe som statsoverhoved holder en nytårstale med brede betragtninger og opsummering af årets gang. Men for regeringschefens vedkommende er der ingen grund til at give transmissionstid til en monolog.

Berlingske
Leder

Tiden er efter regeringens opfattelse helt oplagt ikke inde til en revitalisering af den politiske dagsorden. Statsminister Anders Fogh Rasmussens nytårstale i aftes var en pæn og ukontroversiel landsfaderhenvendelse til befolkningen. Pæn og rund og uden skarpe kanter. Jovist kunne ting være bedre, men sammenlignet med andre lande går det faktisk rigtig godt herhjemme. Godt nytår, alle sammen. (...)

Da Anders Fogh Rasmussen i januar 1999 kommenterede daværende statsminister Poul Nyrup Rasmussens nytårstale, sagde han bl.a., at det ville have været mere inspirerende, hvis statsministeren havde kigget fremad, som man bør gøre det i en nytårstale.

Men hvor blev det fremadrettede af i Anders Fogh Rasmussens egen tale? Han turde ganske vist forudsige et økonomisk opsving i år, og han turde også forudse en livlig debat, når Strukturkommissionen i denne måned præsenterer sine overvejelser om en ny kommunalstruktur. Men dermed var det også slut med modet til at skue fremad. Vi ved derfor ikke, hvilke tanker regeringen har gjort sig for at sikre fremtidens velfærd.

Og netop den mangel rejser på ny spørgsmålet om, hvad vi egentlig skal med en nytårstale af statsministeren. Det er fint, at dronning Margrethe som statsoverhoved holder en nytårstale med brede betragtninger og opsummering af årets gang. Men for regeringschefens vedkommende er der ingen grund til at give transmissionstid til en monolog.

Her ved årsskiftet ville det være langt mere oplysende, hvis der blev sat tid af til en journalistisk krydsild med mulighed for kritiske og uddybende spørgsmål. Eller måske der kunne arrangeres en direkte udsendelse, hvor statsministeren i en politisk duel blev konfronteret med oppositionens mest markante profil. Har Marianne Jelved ikke tid, så er Mogens Lykketoft sikkert parat. På den måde ville man få en relevant politisk diskussion med gnister, polemik og perspektiver, og det ville være en velkommen erstatning for den nuværende tradition med relativt tandløse nytårstaler.