Opgør om EU-forfatning

Selv om der er knaster i udkastet til forfatningen, så vil regeringen og de EU-positive partier herhjemme varmt anbefale danskerne at stemme ja, når forfatningen engang sendes til afstemning.

Men hvordan overbeviser man danskerne om det, og hvornår vil være det helt rigtige tidspunkt at sende forfatningen til folkeafstemning? Og hvad med de danske forbehold?

Det føres der i øjeblikket intense drøftelser om mellem regeringen, Socialdemokraterne, SF og De Radikale.

Anders Fogh Rasmussen havde gerne set, at forfatningen blev sendt til afstemning allerede den 13. juni næste år – samtidig med, at danskerne alligevel skal vælge nye medlemmer af Europa-Parlamentet.

Fordelen ved at vente til 2005 kunne være, at Danmark så ville være det sidste EU-land, der stemte om forfatningen. Det vil lette presset på de hjemlige politikere, fordi et ja i de mindst seks andre EU-lande, der stemmer om sagen, vil øge chancen for et ja herhjemme. Omvendt vil et nej i et af de andre lande gøre et dansk nej mindre katastrofalt

Bornholms Tidende
Leder

Men den dato har de øvrige partier afvist. Dels er det for hurtigt, peger nogle på, og dels er der gået partipolitik i sagen.

*

Derfor arbejdes der nu med to modeller. At sende forfatningen til afstemning næste efterår eller at vente helt til slutningen af 2005.

Fordelen ved at vente til 2005 kunne være, at Danmark så ville være det sidste EU-land, der stemte om forfatningen. Det vil lette presset på de hjemlige politikere, fordi et ja i de mindst seks andre EU-lande, der stemmer om sagen, vil øge chancen for et ja herhjemme. Omvendt vil et nej i et af de andre lande gøre et dansk nej mindre katastrofalt.

Ulempen ved at vente så længe er, at regeringen risikerer en konstant debat om EU i næsten to år – også henover det næste folketingsvalg.

Statsministerens andet problem er at finde ud af, hvad han skal gøre med de danske forbehold.

Skal danskerne stemme om forbeholdene samtidig med forfatningen, eller skal opgøret med forbeholdene vente til forfatningen er i hus?

En stor afstemning om det hele vil gøre det sværere at få et ja, vurderer flere ja-partier. Men den vigtigste grund til at vente til efter afstemningen om en forfatning er, at ja-partierne er splittede om især retsforbeholdet.

Det vil mudre en valgkamp, hvis nogle partier siger ja til det hele – og andre kun til noget.