Pia Kjærsgaards kritik af Højesteret

Denne oplagte og egentlig ikke overraskende konklusion er professor Peter Blume fra Retsvidenskabeligt Institut på Københavns Universitet nået frem til i Ugeskrift for Retsvæsen.

Professoren mener, at spørgsmålet blev højaktuelt, efter at Dansk Folkepartis leder, Pia Kjærsgaard, i juni beskyldte Højesteret for at have afsagt en politisk dom.

Landets øverste domstol havde da frifundet en politiker for ærekrænkende bemærkninger, efter at denne havde sagt, at Dansk Folkepartis formand har racistiske synspunkter. Men den slags kritik er ikke undergravende for Højesterets autoritet, mener professoren – med rette. (...)

Dansk Folkepartis leder gik i juni skarpt i rette med Højesterets dom, der gik hende imod.

Det er en gammel og velkendt regel, at folk, der sidder i andre grene af den tredelte statsmagt ikke bør kritisere igangværende rets-handlinger, men at de har en fuld, grundlovs-sikret ret til at gøre det efterfølgende, når afgørelsen foreligger.

Bornholms Tidende
Leder

»Den dom, Højesteret er kommet frem til, er efter min mening hamrende forkert, hamrende uretfærdig og hamrende politisk. Nok tager jeg dommen til efterretning, men jeg kan altså ikke tage den alvorligt«, skrev Pia Kjærsgaard dengang i sit ugebrev.

Disse udtalelser skabte nogen postyr, der til sidst fik statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til at sige, at Pia Kjærsgaard efter hans mening gerne måtte kritisere domstols-afgørelser, når bare politikeren ikke blander sig i domstolenes arbejde.

Og her ligger kernen i denne debat gemt, for det er en gammel og velkendt regel, at folk, der sidder i andre grene af den tredelte statsmagt ikke bør kritisere igangværende rets-handlinger, men at de har en fuld, grundlovs-sikret ret til at gøre det efterfølgende, når afgørelsen foreligger.

Højesteret har på udmærket vis i de senere år udvidet det område, som retten agerer inden for, til også at omfatte lovgivningens legitimitet og forfatnings-retlige spørgsmål. Men det betyder samtidig, at højesteret må tåle yderligere kritik – ikke mindst fordi højesteret netop ikke modtager instrukser andre steder fra, end fra lovens bogstav.