Sats på forskning

(…)

Efter nogle års meget vanskelige forhandlinger er det afgørende vigtigt, at der nu kan lægges rammer for fortsættelsen af den såkaldte Doha-runde, som skal udforme konkrete aftaler, der forhåbentlig kan gennemføres efter planen og afsluttes med udgangen af april 2006.

Nogle har som de sydkoreanske risbønder kæmpet for livet, mens f.eks. andre i EU har kæmpet for at bevare velstanden. Det siger alt om forskellen mellem de rige og de fattige lande, og skal man tale om sejrherrer i Hong Kong, et det gruppen af udviklingslande, der for en gangs skyld formåede at stå så stærkt sammen, at industrilandene indvilgede i at afvikle landbrugsstøtten senest i 2013.

(…)

(…) Men udviklingen i WTO er en klar advarsel til EU, som står til at tabe markedsandele på landbrugsområdet, om, at samarbejdet sakker yderligere bagud i førerfeltet blandt industrilandene, hvis de mange fine ord om innovation og forskning ikke konkretiseres hurtigst muligt.

EU står dermed over for selvforskyldte udfordringer, og samarbejdet må se frem til, at en tilsvarende afvikling af toldsatserne for industriprodukter vil følge som det næste hovedpunkt på dagsordenen.

Det er en positiv udvikling, at de rige lande var enige om ikke blot at fjerne toldsatserne for de 49 lande, som FN definerer som verdens fattigste, men at USA og EU yderligere afsatte et flercifret milliardbeløb, som skal hjælpe dem i gang med at udnytte de nye muligheder. Det er tilfredsstillende, at de såkaldte mellemindkomstlande og de rigeste blandt udviklingslandene synes parat til en lignende åbning, og at de fattigste lande i øvrigt selv kan bestemme, om de vil nedtrappe deres egne toldsatser. Det vidner om en betydelig vilje til at stille verdens allerfattigste bedre.

(…)