17. december 2006 kl. 15.43

Slut med sikre kredse efter ny valglov

BAGGRUND: Det er svært at forudse, hvor man skal stilles op, hvis man vil i Folketinget. Topstyring eller selvkørende - forskellige strategier til at få de bedste kandidater.

Niels Th. Dahl

Journalist

Fakta

Ingen retningslinjer fra toppen, men mange lokalt.

De fleste partier har ingen strenge opstillingsregler. Men i praksis kan det være en meget vanskelig affære at finde en kreds, og til med finde en, hvor det er sandsynligt at blive valgt.

Partitoppen gør heller ikke et stort nummer ud af at sige, hvem der skal vælges. Men i de fleste partier er man klar over, at det kan være en fordel med en vis mangfoldighed.

Under en valgkamp kan de enkelte kandidater indgå aftaler om, hvordan der må føres valgkamp. Typisk betyder det, at en kandidat opstillet i Esbjerg ikke hænger sine plakater op i Sønderborg. Fra centralt hold afviser alle partier, at der laves sådan nogle aftaler. Men på lokalplan er det meget udbredt. Lotte Bundsgaard blev ved sit første folketingsvalg en meget upopulær dame, da hun valgte at hænge plakater op uden for sin kreds.

Kilde: Altingets research

Valgkredsreformen, der træder i kraft 1. januar, gør det svært for partierne at forudse sikre kredse. Socialdemokraterne tror, det er bedst at være ude i god tid, da de tror på, at det er kandidaterne, der skal vinde valgkampen.

"Vi tror ikke på sikre kredse, men på at alle har en chance, hvis de fører en god valgkamp," siger Morten Nielsen, organisationskonsulent hos Socialdemokraterne.

Tidligt ude
SF og Socialdemokraterne er næsten færdige med at opstille kandidater, og dermed klar til valg til januar. Det bliver der jo næppe. Men de andre partier må i så fald køre efter deres nødprocedure, for mens Venstre regner med at være færdig 1. april, regner Dansk Folkeparti først med at være færdige maj-juni næste år.

Dansk Folkepartis organisatoriske næstformand mener, at partiet med sin opstillingsmetode sikrer, at de mulige emner forbliver aktive.