Debat

Spænd ben for hashhandelen

Koncentrat af lederen "Spænd ben for hashhandelen" i Berlingske Tidende 21/3 2005.
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Lukningen af Pusher Street skal følges op. Hashhandelen skal generes mest muligt

Det er blevet vældig populært at mene, at rydningen af Pusher Street på Christiania ikke har nyttet noget: Handelen har bare spredt sig over resten af byen, hvor den er sværere at holde øje med, og i øvrigt handles der stadig masser af hash på Christiania. De to påstande hænger jo ikke rigtig sammen, men det afficerer ikke Pusher Streets venner. (...)

Men hashhandelen skal ikke bare generes med små-forhindringer. Den skal generes mest muligt. Hvis den forsvinder ud i hashklubber, skal den forfølges derud med de midler, som politiet råder over. Det skal være svært, farligt og dyrt at købe hash.(...)

Forhåbentlig har mange potentielle hashrygere fattet budskabet: Hash er noget skidt, alt for mange menneskers tilværelse er gået i stå på grund af det stads, og det skal være absolut forbudt. I Pusher Street såvel som i resten af Danmark.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024