Tæt på EU-enighed

Efter 30 års uenighed om EU er der tegn på, at de traditionelle ja-partier og skeptikersiden har bygget så meget bro, at der næppe skal mere end en udstrakt hånd til fra begge sider, før kløften er overvundet.

Tager man det nyligt offentliggjorte EU-udspil, som regeringen har udarbejdet sammen med Socialdemokratiet og de radikale, og sammenligner det med SF's udspil, er lighederne større end forskellene. Eksempelvis er begge parter enige om, at EU-samarbejdet i højere grad skal bygge på flertalsafgørelser, og at den magtfulde post som EU-Kommissionens formand ikke som nu skal udpeges af regeringerne, men af et valgkollegium bestående af lige dele medlemmer fra EU-Parlamentet og de nationale parlamenter.

En styrket EU-Kommission står centralt i begge oplæg. Men hvor VK, S og R vil fastholde, at det kun er Kommissionen, der kan tage initiativ til lovforslag, så mener SF, at også de nationale parlamenter skal have initiativret.

Her opererer regerings-oplægget i stedet med en model, som giver de nationale parlamenter ret til at bremse et lovforslag. Fælles for begge oplæg er tanker om, at de nationale parlamenter skal inddrages mere i EU-lovgivningen.