Debat

Traditionstænkende amtsformænd

Koncentrat af lederen "Oprør i baglandet" i Berlingske, 16. oktober 2003
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Den længe ventede modstand mod større forandringer i Danmarks tredelte inddeling i kommuner, amter og stat er nu omsider ved at etablere sig.

Først meddelte Socialdemokratiets hovedbestyrelse, at den er imod væsentlige forandringer. Og nu er det Venstres amtsformænd, der af hensyn til demokratiet vil fastholde tre folkevalgte, skatteudskrivende nivauer, således at sygehusene stadig skal styres af politikere.

De to store kommunalpartiers baglande er desværre ikke nået til den tanke, at amterne måske slet ikke skal afløses af regioner, der skal drive sygehuse.(...) De grænsebevarende lokalpolitikere har tilsyneladende ikke tænkt den tanke, at fremtidige, større kommuner alene kunne have ansvaret for at købe sygehusydelser til deres borgere. Ydelser som kan købes hos for eksempel statsejede eller private sygehuse.

Man kan forestille sig et sundhedsvæsen bestående af praktiserende læger som i dag kombineret med mindre lokale sundhedscentre og skadestuer med sygeplejersker, der kan klare hovedparten af de akutte behov. Øverst i pyramiden ville der være brug for færre, men effektive sygehuse.

Kravet om et direkte demokratisk ansvar for sygehusene er ren traditionstænkning.

Det er faktisk svært at se, at der er meget lokaldemokrati at forsvare. Bortset fra taburetterne i amtsrådssalene.

Berlingske

Hvis de demokratisk bekymrede vitterligt mener, at kun politikere kan drive sundhedsvæsen, burde de skyndsomt stille forslag om at afprivatisere de store dele af sundhedssektoren, som tandlæger og privatpraktiserende læger står for.(...)

Det system, som baglandet vil bevare, er til gengæld elendigt. De politikere, der formelt har ansvaret med ret til skatteudskrivning, er allerede i stort omfang underlagt stram styring. Det er faktisk svært at se, at der er meget lokaldemokrati at forsvare. Bortset fra taburetterne i amtsrådssalene.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024