Debat

V & S - nyt makkerpar?

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
HVIS DER ER TO, der for tiden står sammen i dansk politik, er det Venstre og Socialdemokratiet, men selv om forudsætningerne nok er forskellige, er der dog også et par bemærkelsesværdige sammenfald.

Ingen af partierne har afgørende lyst til velfærdsreformer, af frygt for at udfordre vælgerne. Derfor skal vi heller ikke vente afgørende ændringer på denne side af valget. Altså i et par år.

Derudover efterlyser de to partier også nye arbejdspladser, så de kan få budgetterne til at hænge sammen i de kommende år.

Inden Folketinget tog på juleferie, bar finanslovsdebatten stærkt præg af, at en reformpause efterhånden er en kendsgerning. Den var i den grad præget af manglen på debat om konkret og nutidig politik. Men skulle man ellers være i tvivl, kunne man blive retledt af finansminister Thor Pedersen (V), som i Jyllands-Posten i går skar ud i pap, at den danske økonomi er fortræffelig, og at der overhovedet ikke er brug for reformer. Sådan! (...)

Socialdemokratiet vil også skabe mange nye arbejdspladser ved lovgivning, men kan til gengæld ikke få finansieringen til at hænge sammen, og desuden har partileder Mogens Lykketoft under stor tys-tys skrottet et velfærdsoplæg, som partiet ellers har arbejdet med i mange måneder. Åbenbart fordi nytænkningen ville blive for påtrængende og beskostelig for vælgerne.

Med det hårdnakkede forsvar for reformpause er regeringen ved at løbe ind i et troværdighedsproblem.

Jyllands-Posten
Leder

Regeringen synes for sin part at have glemt en meget væsentlig ting. Landet har fortsat verdensrekord i skattetryk. Den stærke utilfredshed med dette vil regeringen stadig kunne finde specielt blandt sine kernevælgere.

Det bør den tænke nøje over, da flere meningsmålinger nu har givet Socialdemokratiet betydelig fremgang, men især Venstre står til en ganske betydelig tilbagegang, hvis de holder. (...)

Med det hårdnakkede forsvar for reformpause er regeringen ved at løbe ind i et troværdighedsproblem, når Anders Fogh Rasmussen fastholder reformpause, samt at en velfærdsreform derefter ikke kan gennemføres uden Socialdemokratiet. For regeringspartneren Det Konservative Folkeparti står for tiden meget på linje med vismændene og Det Radikale Venstre, hvad krav til reformer angår.

Hvem skal vælgerne tro? Og hvem skal især kernevælgerne tro?

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anders Fogh Rasmussen

Formand og stifter, Rasmussen Global og Alliance of Democracies Foundation, seniorrådgiver, Citigroup, fhv. generalsekretær, Nato, fhv. statsminister (V), partiformand & MF
cand.oecon. (Aarhus Uni. 1978)

Mogens Lykketoft

Formand, Energinet Danmark, fhv. formand for Folketinget, fhv. MF (S), fhv. udenrigs- og finans- og skatteminister, fhv. partiformand, fhv. formand, FN's generalforsamling
cand.polit. (Københavns Uni. 1971)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024