VK vækker den kritiske sans til live

Regeringens hårdt tiltrængte og reelt meget beskedne offensiv mod de mange offentlige smagsdommere og »eksperter« har medført et ramaskrig blandt dem, der hidtil har tiltaget sig retten til at kritisere alt og alle og troet, at de havde monopol på det. Selv tåler de åbenbart meget lidt.

Det er rigtigt set af statsminister Anders Fogh Rasmussen, at befolkningen er langt mere optaget af værdier end af de endeløse debatter om, hvorvidt skatteprocenten kan lettes med 0,01 procentpoint. Statsministeren tager dermed over, hvor den tidligere borgerlige regering under Poul Schlüter alt for tidligt gav op.

Schlüter havde jo ret, når han som facit på sine mange regeringsår sagde, at hvor en borgerlig skolelærer tidligere måtte snige sig langs husmurene, så var det i begyndelsen af 1990'erne kommet så vidt, at også en lærer kunne være borgerlig. Ja, tænk engang!

Nu skal vi videre. VK-regeringen lider en hurtig død, hvis den kun ser en opgave i at administrere et samfund, der i bund og grund er socialdemokratisk og så i øvrigt pille ved et par decimaler hist og her. Der er brug for et tilbundsgående opgør med det meningsmonopol, som venstrefløjen og 68-generationen har siddet tungt på i nu 35 år.

VK-regeringen lider en hurtig død, hvis den kun ser en opgave i at administrere et samfund, der i bund og grund er socialdemokratisk og så i øvrigt pille ved et par decimaler hist og her.

Jyllands-Posten
Leder

Det er sagens kerne - værdikamp eller ej. Siden slutningen af 1960'erne har venstrefløjen sat rammerne for den offentlige debat. Skiftende socialdemokratiske regeringer installerede et netværk af offentlige instanser, der fungerede som rygklappere og leverede det nødvendige ideologiske skyts til f. eks. en vedvarende udbygning af de offentlige velfærdssystemer. Tidligere miljøminister Svend Aukens opbygning af et vældigt imperium af eksperter, der alle mente det samme som den minister, der betalte månedslønnen, er nok det seneste, grelleste eksempel.

Hvis skiftet til VK-regering skal give mening, er det helt nødvendigt, at dette holdningsskifte føres til bunds. (...)

Statsministeren har i virkeligheden været meget diskret med sin værdikamp. Et par sætninger i en nytårstale og et par kloge formuleringer i nogle interiews, så var Fanden løs. Anders Fogh Rasmussen burde træde langt stærkere i karakter i denne debat.

Men noget er opnået, og det er bedre end ingenting. Mangfoldigheden i den offentlige debat er stærkere end længe. Den kvalificerede samtale i det offentlige rum har vundet mange gange i tyngde, efter at der er stillet skarpt på ensidigheden og de ensidigt rigtige meninger.

Man kunne også sige det helt enkelt: Den kritiske sans er vakt til live efter årtiers dvale.