Kommentar af 
Eva Svavars

Unge styrker ngo'er, når de brænder, kæmper og rykker videre

Unge formår at kæmpe for en god sag og samtidig have et sundt forhold til deres tid. For at styrke frivilligheden skal ngo'er omfavne de unges nye måde at være frivillige på, da den kaster enorm kraft af sig, skriver Eva Svavars.

Unge frivillige giver ofte en uvurderlig, men måske kortvarig indsats, skriver Eva Svavars.
Unge frivillige giver ofte en uvurderlig, men måske kortvarig indsats, skriver Eva Svavars.Foto: Arthur Cammelbeeck/Ritzau Scanpix
Eva Svavars
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Apokaloptimisme bliver defineret på internettet som denne holdning:

"Someone who knows it’s all going to shit, but still thinks it will turn out ok."

Indstillingen er en finurlig selvmodsigelse.

Om skribenten

Eva Svavars er partner i Lead Agency. Derudover er hun bestyrelsesmedlem i henholdsvis Gimle, The Soulfuls og i Poesiens Hus. Hun er fast kommentarskribent hos Altinget. 

Den beskriver dog meget godt ungdommens ofte ukuelige optimisme, når det gælder ønsket om store samfundsforandringer. Og måske indstillingen er en tendens og en drivkraft i de nye former for frivillighed.

Verden er på mange måder et helt forfærdeligt sted. Men selv i de mest håbløse situationer giver mennesket sjældent op.

Mennesket insisterer nemlig på liv, håb, fremdrift, glæde, sundhed og skønhed.

Frivillighed er under markant forandring

Civilsamfundets organisationer vokser ud af håbet i det håbløse.

Civilsamfundets organisationer vokser ud af håbet i det håbløse.

Eva Svavars
Partner og rådgiver, Lead Agency

De vokser ud af ønsket om en bedre verden med bedre liv, hvor vi løser problemer og skaber nyt. Og hvor vi træder ind i de situationer og behov, som der ikke nødvendigvis er penge i – hverken for stat eller marked.

I civilsamfundets ustoppelige kamp for positiv forandring er frivillighed både medfødt og nødvendigt for at lykkes.

Men ligesom vores arbejdsliv og karrierebaner bliver mindre lineære, så er måden, vi engagerer os frivilligt på, også under markant forandring.

Generation Z’s tilgang til frivillighed og civilt engagement viser måske tendensen bedst. Deres måde at engagere sig frivilligt på smitter også de ældre generationer.

Overordnet er tendensen sund, fordi den handler om, at vi sætter skrappere betingelser for, hvad vi donerer vores tid her på jorden til.

Men tendensen er en udfordring for civilsamfundets organisationer. For hvordan rekrutterer og fastholder man frivillige effektivt under disse nye præmisser?

Unge har en sund tilgang til frivilligt arbejde

Lad mig dele fem observationer og erfaringer om tendenser i frivilligt og civilt engagement baseret på fem år som forperson og daglig leder af ngo'en Kvindeøkonomien, hvor jeg også selv arbejdede frivilligt.

Kvindeøkonomien er en imponerende bevægelse, der er startet af kvinder med rødder i den finansielle sektor, som erfarede, hvor ulige mænd og kvinders økonomi og økonomiske muligheder er i Danmark.

Organisationens mål er økonomisk ligestilling. Alle i organisationen, der tæller cirka 15-20 medarbejdere, arbejder 100 procent frivilligt, mens alle donationer går til aktiviteter.

Læs også

Organiseringen betyder i praksis, at arbejdet bogstavelig talt skal bære lønnen i sig selv. Jeg skal her være ærlig og sige, at det var en stejl læringskurve for mig at blive frivilligleder.

Her er, hvad jeg erfarede:

  • Unge frivillige giver ofte en uvurderlig, men måske kortvarig indsats. De unge er gode til at mærke efter og til at sørge for, at det frivillige arbejde ikke kolliderer med private eller karrieremæssige ting. For eksempel kan de være åbne om, at de snart skal videre til et andet job, men har tid de næste otte måneder.
    De kommer alligevel ind med brændende engagement og arbejdsomhed for sagen. Og hvis man som organisation kan onboarde dem hurtigt og forbinde dem socialt til andre frivillige, kan det være det hele værd.
    Deres kapacitet er nemlig ofte enorm, så længe de er på. Man skal derfor være gearet til en høj medarbejderomsætning og se det som en positiv præmis.
  • Unge ser det frivillige job som et karrierevalg. Det betyder, at det, man ikke kan give dem i løn, kan man give dem i udvikling, titler, anerkendelse, netværk og venskaber. De bruger det frivillige job som et springbræt og som noget til cv’et. Hvis man som organisation anerkender dette behov og dyrker det, så motiverer og fastholder man dem.

Læs også

  • Unge frivillige er modige og vil gerne dygtiggøre sig. Hvis man kan matche dem med erfarne frivillige, der kan være forbilleder og lære fra sig, giver det dem stor værdi og motivation til at blive.
    Eller hvis man hurtigt kan give dem fuldt ansvar for noget, de er dygtige til, kan det skabe fede resultater lynhurtigt. Hvis man ovenikøbet kan skabe fællesskab og holdånd, hvor man bliver dygtigere sammen som organisation, er det endnu bedre.
  • Sagen betyder meget, men den står ikke alene. Selvom vi gennem det seneste årti har fået tudet ørerne fulde med 'purpose'-snak og højere formål, så skal man ikke tro, at det for frivillige er så religiøst, at de kun har én sag, de kæmper for.
    Tværtimod kan de sagtens rumme at være både klimaaktivister, feminister, liberale, embedsfolk og fortalere for dyrs rettigheder på samme tid.
    Det har den menneskelige hjerne båndbredde til. Og informationsflowet på de ting, de går op i, sørger deres algoritmer for at holde dem opdateret på. Så accepter at dine frivillige medarbejdere ikke er monogame, selvom de brænder for sagen.
  • Ledelse af frivillige er meget sværere end ledelse af lønnede medarbejdere. Derfor må opgaven ikke undervurderes.
    Hvis ikke de frivillige medarbejdere er trygge i opgaven, hvis ikke de føler sig stærkt motiverede eller har tillid til deres leder, kan de hurtigt beslutte sig for at bruge deres fritid bedre.
    Det er nemlig ikke nogen indkomst, der fastholder deres relation til organisationen. Derfor skal ledelsesopgaven tages dybt seriøst og håndteres lige så professionelt som med lønnede medarbejdere. Det kræver et stort ressourcetræk, men det er det værd.

Point på pluskontoen

Arbejdet med frivillige er fyldt med glæde og god energi.

Eva Svavars
Partner og rådgiver, Lead Agency

Arbejdet med frivillige er fyldt med glæde og god energi.

Selvom man kæmper mod noget, som man er vred og indigneret over, så giver sammenholdet og troen på forandring meget mere på pluskontoen. Det er noget, man bliver helt høj og glad af.

Apokaloptimisme beskriver indstillingen hos de unge frivillige, som jeg har mødt, ret godt.

De er superindignerede og skuffede over verden, men de har et vildt og smittende drive og engagement. De tror fuldt og fast på, at vi sammen kan skabe en positiv forandring.

Men de har også andre sager, der er vigtige for dem. De har et sundt forhold til deres tid og er gode til at sige fra, hvis job eller studier begynder at fylde for meget.

Jeg glæder mig til at læse Rune Lykkebergs nye bog 'Det er punkt at være positiv'.

Titlen kommer fra den franske punkforfatter Virginie Despentes, som tror på kraften i positivt sammenhold og dermed beslutter, at Trump – og andre rasende derude – står for vreden.

I stedet skal man vælge troen på, at det kan blive bedre. Det lyder ret godt og meget 2024, må man sige.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Svavars

Partner, Lead Agency og bestyrelsesmedlem i hhv. Gimle, The Soulfuls og i Poesiens Hus
cand.soc. i politisk kommunikation og ledelse (CBS 2008), ba i samfundsvidenskab og EU-studier (Roskilde Uni. 2005)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024