Praktiserende læger om frivillighed og velfærd: Besøgsvenner vil ikke lette presset – men det er fint at inddrage frivillige i at forebygge ensomhed

Det er slet ikke en dårlig ide at tænke frivillighed mere bredt ind i forebyggende tiltag, mener lægeforeningen. Men for at det batter noget, skal der skrues på de helt store tandhjul – og måske skal maskinen bygges helt om. En britisk metode, som socialministeren henviser til, er et godt sted at søge viden og inspiration.

Praktiserende læger er en af de grupper, som socialminister Astrid Krag (S) mener kan blive aflastet ved at inddrage frivillige. Lægeforeningen synes godt om ideen med at inddrage blandt andet frivillige i brede, forebyggende indsatser på tværs af sektorer, men ser ikke for sig, at det vil skabe nævneværdige lettelser på deres arbejdspres. Billedet er fra en lægepraksis i Hvalsø (Arkivfoto).
Praktiserende læger er en af de grupper, som socialminister Astrid Krag (S) mener kan blive aflastet ved at inddrage frivillige. Lægeforeningen synes godt om ideen med at inddrage blandt andet frivillige i brede, forebyggende indsatser på tværs af sektorer, men ser ikke for sig, at det vil skabe nævneværdige lettelser på deres arbejdspres. Billedet er fra en lægepraksis i Hvalsø (Arkivfoto).Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Gitte Skotby-Young Ballenstedt

Sundhedsminister Astrid Krag (S) hev i sidste uge to konkrete eksempler op af hatten på, hvor frivillighed kan lette presset på den hårdt pressede danske velfærdssektor. 

Det ene eksempel var, at praktiserende læger skulle kunne få lettet presset af, at frivillige organisationer i højere grad skal være med til at forebygge ensomhed. Så ensomme mennesker, unge som gamle, ikke i så høj grad belaster lægerne med besøg, der er relateret til ensomhed.

”Folk skal selvfølgelig gå til lægen, hvis de er syge, men hvis det handler om, at man er ensom eller alt for alene, så er det bedre, man får sig en ven eller nogle aktiviteter i et fællesskab, man kan være en del af,” siger Astrid Krag til Altinget.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024