På den årlige lancering af Dansk Ungdoms Fællesråds demokratianalyse kan du blive klogere på unges politiske deltagelse, og hvordan vi får flere unge til at stemme til Europa-Parlamentsvalget 2024.
Den årlige lancering af DUFs demokratianalyse finder sted i Fællessalen på Christiansborg. Da 2024 er et stort valgår – både i Danmark og i resten af verden – vil arrangementet derfor have fokus på valgdeltagelse, og hvordan vi styrker unges valgdeltagelse til det kommende Europa-Parlamentsvalg.
Derudover vil analysen belyse unges demokratiske selvtillid, politiske deltagelse samt tillid til samfundsinstitutioner.
Panelet består af:
- Kasper Møller Hansen, valgforsker på Københavns Universitet
- Jakob Wind, landsformand for Europæisk ungdom
- Selma Bolø, kandidat til Europa-Parlamentet for Enhedslisten
- Jan E. Jørgensen, folketingsmedlem for Venstre