KMD: Ny software giver færre fejl og mere synergi i sagsbehandlingen
IT: Nyt samarbejde mellem KMD og Microsoft skal bane vej for mere intelligente løsninger i den kommunale sagsbehandling. Det øger kvaliteten og mindsker riskoen for de fejl, som tidligere har plaget KMD's løsninger til jobcentrene, forklarer direktør i KMD Mette Louise Kaagaard.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistDet, at vi kan bringe kunden tættere på og køre kortere cyklusser, før vi frigiver og idriftsætter softwaren, betyder, at vi begrænser risikoen for fejl. Og det nedsætter risikoen for, at det går så grueligt galt, som vi ser det en gang imellem.
Mette Louise Kaagaard
Direktør, KMD
- KMD udvikler og leverer i dag software- og serviceløsninger til kommune-, stats- og erhvervssegmentet i Danmark.
- I over 40 år har KMD arbejdet med udvikling, drift og vedligeholdelse af Danmarks største it-systemer.
- Systemerne håndterer eksempelvis udbetalinger af løn og sociale ydelser, og hvert år beregner og udbetaler KMD's softwaresystemer i omegnen af 400 milliarder kroner.
- KMD er ejet af Advent International og Sampension.
En ny generation af it-systemer skal revolutionere sagsbehandlingen på de kommunale jobcentre.
Det lyder som store ord. Og med tanke på at KMD gennem de seneste år har fået meget kritik for netop deres løsninger til jobcentrene, vil mange nok være tilbøjelige til at bevæbne sig med naturlig skepsis.
Glæde over dataløsninger i skyen
Baggrunden for den storladne udmelding er et nyt strategisk samarbejde mellem KMD og Microsoft. Aftalen betyder, at KMD fremover vil basere sine løsninger til de kommunale kunder på Microsoft Cloud.