Forsker til Svend Brinkmann: Vi kan ikke vente på et uopnåeligt studie

For at få endegyldige svar, skulle man så følge disse familier i årtier og undersøge, hvordan skærmbrug hænger sammen med mistrivsel, symptomer og indlæring.

Dette scenarie er åbenlyst umuligt både af etiske og praktiske grunde.

Paradoksalt nok fremhæver man i debatten manglen på dette kausalitetsstudie, som begrundelse for ikke at gribe ind og glemmer samtidig, at digitalisering blev introduceret af industri og myndigheder, uden nogen randomiserede studier og evidens for at det ikke er skadeligt.

Studier af dårlig kvalitet

Et andet vigtigt argument i 'Brinkmanns briks' er, at meta-analyser, altså oversigtsstudier, som sammenfatter og evaluerer mange publicerede studier på området, finder konsistente signifikante sammenhænge, dog med små effekter og derfor fortolkes som ubetydelige.

Problemet er, at de studier som sammenfattes, kan være som æbler og pærer – dårligt sammenlignelige.

De kan være ujævne med forskellige definitioner, formål, parametre, undersøgelsesområde og meget overordnede som et studie, som måler på, om adgang til internettet giver bedre trivsel i en befolkningsgruppe, selvom dette ikke siger noget om specifikke effekter af skærmbrug for børn.

Skærmforbrug har invaderet børn og unges hverdag i sådan en grad, at vi ikke kan vente på et uopnåeligt studie.

Aida Bikic
Psykolog og lektor, Syddansk Universitet

Dertil er størstedelen af studierne på området af dårlig kvalitet. fordi man benytter spørgeskemametoden, samt at skærmtid omfatter al aktivitet.

De fleste kan genkende, at hvis man blev spurgt om sin skærmtid, så ville man gætte mindre end reelt.

I metaanalyser beregner man et vægtet gennemsnit af alle studiers resultater.

Hvis studierne er dårligt sammenlignelige, eller hvis en stor del af dem er af dårlig kvalitet, kan det påvirke resultaterne i metaanalysen og risikere at skjule en væsentlig reel sammenhæng.

Rigeligt med evidens

At vi aldrig får det efterspurgte kausalitetsstudie mellem skærmtid og trivsel, er imidlertid ikke argument for at konkludere, at der ikke er nogen sammenhæng, eller at der ikke er væsentlige problemer.

Skærmforbrug har invaderet børn og unges hverdag i sådan en grad, at vi ikke kan vente på et uopnåeligt studie.

Vi skal forholde os til den aktuelle forskning og sammenholde det med det levede liv.

Et nyt dansk studie viser, at reduktion af skærmtid i familier medfører en bedre trivsel hos børn allerede efter to uger.

Fra andre forskningsområder har vi rigelig evidens for, at selve indholdet fra skærmen direkte påvirker hjernefunktioner hos børn.

Kognitiv computertræning er et kendt forskningsfelt, hvor man i kausalitetsstudier har anvendt særlige computerspil for at træne opmærksomhed og hukommelse.

I dag foregår denne træning utilsigtet ved hverdagsskærmbrug, hvor korte, hurtige videoer træner brugerne til at holde opmærksomhed, når der udløses en umiddelbar belønning.

At dette kan forværre ens opmærksomhed, har selv de unge bemærket ved at opfinde begrebet "brain rot" (ens hjerne rådner), når man "doomscroller" i timevis.

Teknologierne buldrer afsted

Det er farligt kun at kigge på statistik, særligt hvis det bygger på forskningsstudier af dårlig kvalitet – og ikke inddrager erfaringer fra den virkelige verden.

Selv forskeren Amy Orben, kendt som "kartoffeldamen" grundet sin udtalelse om at skærmbrug nok påvirker mennesker lige så meget, som den mængde kartofler de spiser, er ved at trække i land.

Børn og unges psyke og hjerner er skrøbelige og skal beskyttes både af myndigheder og af voksne.

Aida Bikic
Psykolog og lektor, Syddansk Universitet

Som ung forsker har hun kun arbejdet med data og var overbevist om statistikkens magt.

Orben beretter for nyligt i den tyske avis Die Zeit, at hun nu ser effekten af skærmbrug mere nuanceret gennem sit samarbejde med læger.

Hun kan have søvnløse nætter over, om hun havde rådgivet regeringen forkert om, at skærmbrug er helt ufarligt.

Red Barnets rapport viser, at mange børn og unge på daglig basis oplever voldsomt indhold, der kan påvirke dem negativt emotionelt, kognitivt og socialt.

Dette indhold kan sammenlignes med fast food.

Nogle tager på med det samme eller får det dårligt og udviser symptomer, mens andre ikke reagerer umiddelbart, men år senere resulterer det i hjerte-kar-sygdomme og alvorlige konsekvenser.

Børn og unges psyke og hjerner er skrøbelige og skal beskyttes både af myndigheder og af voksne ved at regulere børns færden online, om end der nu er et overordnet kausalitetsstudie eller ej.

Det får vi nemlig aldrig.

Mens nogle alligevel sidder og venter, så rykker teknologierne sig konstant.

Milliarder af dollars investeres i virksomheder, som ønsker at fastholde umodne børns hjerner på de digitale platforme længst muligt, imens forskningen slet ikke kan følge med.