"Klar suppe uden kødboller" og "den rigtige vej at gå": Se reaktionerne på regeringens finanslovsudspil
REAKTIONER: Finansminister Nicolai Wammen har præsenteret regeringens finanslovsforslag for 2020. Få overblik over partier og centrale aktørers reaktioner her.
Laura Hattens
UniversitetspraktikantRegeringens forslag til finansloven for 2020 har medført et hav af reaktioner fra folketingsmedlemmer og centrale aktører.
Regeringen kritiseres blandt andet for at negligere klimaet, psykiatrien og minimumsnormeringer og anklages for løftebrud på uddannelsesområdet. Til gengæld får forslaget ros for at prioritere flere penge til politi og retsvæsen og varige midler til sundhedsvæsenet.
Se et udsnit af reaktionerne på udspillet her.
Venstre
Hos Venstre møder forslaget kritik for ikke at være grønt nok og for at ramme skævt:
S-regeringen vil gerne være grøn. Men præsenterer finanslovsforslag stort set blottet for konkrete initiativer for naturen og den grønne omstilling🌳Hænger ikke sammen #dkgreen #dkpol
— Sophie Løhde (@sophieloehde) October 2, 2019
Mette Frederiksen starter ideologisk korstog mod @friskolerne @privateskoler Et forslag med både social og geografisk slagside. Landdistrikterne rammes. Forældrene skal betale mere for at sende børn i friskole - rammer økonomisk svage familier. SKÆVT! @venstredk er imod! #dkpol
— Ellen Trane Nørby (@EllenTraneNorby) October 2, 2019
Enhedslisten
Ifølge Enhedslisten skal der ændres på den manglende prioritering af minimumsnormeringer, psykiatrien og grøn omstilling:
Den første finanslov skal selvfølgelig kunne mærkes på velfærden og måles på klimaregnskabet. Der skal være penge til både minimumsnormeringer, sengepladser i psykiatrien og den grønne omstilling, og det er der ikke i forslaget nu. Det skal der laves om på #dkpol
— Pernille Skipper (@PSkipperEL) October 2, 2019
Endnu engang et Finanslovsforslag uden en bøjet 5-øre til psykiatrien!
— Peder Hvelplund (@pederhvelplund) October 2, 2019
Det skal ændres!
Enhedslisten går til forhandlingerne med et krav om et akutløft på 1 mia. kr. til psykiatrien.
Vi skal sikre en værdig psykiatri for brugere, ansatte og pårørende!#sundpol #dkpol pic.twitter.com/mi5RLpaEoa
SF
SF giver også udtryk for, at der skal flere penge til minimumsnormeringer og klimamål på finansloven. Herudover vækker de varslede besparelser på udsatte folkeskoler og frie grundskoler bekymring.
”Der skal findes flere penge, hvis vi for alvor skal kunne imødekomme folkekravet om minimumsnormeringer og i gang med at nå vores ambitiøse klimamålsætning allerede fra næste år. SF vil finde en socialt retfærdig finansiering til at øge ambitionsniveauet endnu mere. Det er klart, vi kan ikke nå hele vejen allerede næste år, men vi skal godt i gang,” siger SF’s formand, Pia Olsen Dyhr, i en pressemeddelelse.
Besparelser på de udsatte folkeskoler og på frie grundskoler. Besparelser på uddannelse og kultur. Det er noget af et oprydningsarbejde, vi skal igang med i de kommende forhandlinger. Men SF går til det med oprejst pande. Det skal kunne mærkes, at der er et nyt flertal #dkpol
— Jacob Mark (@jacobmark_sf) October 2, 2019
Alternativet
Hos Alternativet mener man ikke, at forslaget gør 70-procentsreduktionen mulig.
Som finanslovsforslaget foreligger nu bliver det usædvanlig svært at nå 70 procent-målet, hvis ikke man i højere grad sætter hele samfundet i grøn bevægelse. Det kan vi gøre meget bedre sammen. Det bliver vores tilgang til forhandlingerne #dkpol #dkgreen #FL20
— rasmus nordqvist (@rasmusnordqvist) October 2, 2019
.@alternativet_’s tilgang til finanslovsforhandlingerne er selvfølgelig, at vi prioriterer den grønne omstilling. Men vi har klart også de uddannelsesmæssige, kulturelle og de sociale briller på. Befolkningen forventer et markant og bredt løft, som er tiltrængt #dkpol #dkgreen
— Uffe Elbaek (@uffeelbaek) October 2, 2019
Konservative
Også hos Konservative er man skuffet over antallet af klimatiltag i regeringens udspil.
Som grøn-ordfører er jeg virkelig skuffet. Fine, men for få, klimatiltag. Men jo nærmest INTET miljø. Godt nok skuffende, @LeaWermelin! #dkpol https://t.co/gqAsOpZSFi
— Mette Abildgaard (@metteabildgaard) October 2, 2019
Radikale Venstre
Finanslovsforslaget vækker på uddannelsesområdet kritik hos det Radikale Venstre. Det noget tynde udspil kan dog ifølge Morten Østergaard endnu reddes – men det kræver en vitaminindsprøjtning af dimensioner:
Radikale: Regeringen løber fra aftale om uddannelsesloft https://t.co/Qn1EfYHnj9 pic.twitter.com/F8gNSRz9tY
— JP Politik (@jppolitik) October 2, 2019
Socialdemokraternes finanslovsudspil er en gryde klar supper uden kødboller og grønt. Duften af boullion er god nok. Blusset er varmt, så den kan reddes. Men der skal godt nok både et skud vitaminer og nogle proteiner i, hvis det er noget vi skal leve af i fremtiden. 🤜
— Morten Østergaard (@oestergaard) October 2, 2019
Liberal Alliance
Hos Liberal Alliance er man utilfreds med regeringens planer om at skære 2 milliarder kroner på de offentlige investeringer i perioden fra 2020 til 2023. Ifølge Ole Birk Olesen vil det gå ud over landets pendlere, som i dag allerede sidder for meget i kø på vej til og fra arbejde.
”Det lover ikke godt for de kommende forhandlinger om en investeringsplan for trafikken, som transportministeren har bebudet, at han vil indkalde til. Regeringen ønsker, at vi skal påbegynde de forhandlinger med et minus på mindst 2 mia. kr. i forhold til de planer, som VLAK-regeringen fremlagde sammen med Dansk Folkeparti i marts i år. Er det ringvejene omkring hovedstaden, den fynske motorvej eller måske E45 op gennem Østjylland, som regeringen alligevel ikke vil udvide?” spørger Ole Birk Olesen i en pressemeddelelse.
Dansk Folkeparti
Dansk Folkeparti roser derimod regeringens prioritering af politi og retsvæsen, men mener ikke, at regeringen kan være sig selv bekendt over for de ældre:
Der er både gode takter og store mangler i regeringens finanslovsudspil. Flere penge til politi og retsvæsen er nødvendigt, men hvorfor ikke en længerevarende aftale nu! De ældre ser ud til at blive forbigået. Det kan regeringen ikke være bekendt! #dkpol https://t.co/vHtqIImsW2
— Peter Skaarup (@skaarup_df) October 2, 2019
Klaus Riskær Pedersen
Klaus Riskær Pedersen kalder regeringens finanslovsforslag forudsigeligt, uambitiøst og et wakeupcall for den unge generation:
Finanslov (5 - slut): Forudsigelig og ingen form for politisk nytænkning eller innovationsvilje. Velfærd, klima og uddannelse reelt efterladt i det tomrum som også den forrige regering mestrede. Skuffende og et 'wake up call' for vor unge generation. #dkpol
— KlausRiskærPedersen (@KlausRiskaer) October 2, 2019
Finanslov (2): Uambitiøs skattepolitik. Arvebeskatning er symbolpolitik og glæder kapitalfonde og udlandet. Hvor blev indhegningen af ikke-produktive kapitalindkomster af ? #dkpol #skat
— KlausRiskærPedersen (@KlausRiskaer) October 2, 2019
Dansk Erhverv
Hos Dansk Erhverv møder udspillet kritik for at prioritere velfærd på bekostning af erhvervslivet:
#ffl20 mangler tiltag, der skaber vækst og øger beskæftigelsen. I @DanskErhverv mener vi, at det er problematisk, at finansieringen til regeringens velfærdsambitioner kommer fra øgede skatter i omegnen af 2,8 milliarder kroner. Det bringer ikke Danmark fremad. #dkpol #dkbiz
— Brian Mikkelsen (@BrianAMikkelsen) October 2, 2019
”Det bringer ikke Danmark fremad, når skatter og afgifter øges. Tværtimod. Overskriften for udspillet er 'Velfærd Først', men regeringen synes her at glemme, at forudsætningen for velfærd er et erhvervsliv i vækst." siger @BrianAMikkelsen om #ffl20. https://t.co/r1EWC6TDyc #dkbiz
— Dansk Erhverv (@DanskErhverv) October 2, 2019
Dansk Industri
Samme pointe fremhæver administrerende direktør i Dansk Industri, Lars Sandahl Sørensen:
Godt regeringen sætter fart på grøn omstilling i #ffl20 Men forslag om at gøre det dyrere for #dkbiz fremmer hverken #dkgreen eller ønsket om styrket velfærd. De penge kunne virksomheder bruge på at skabe job og grøn vækst, som giver råd til både velfærd og et bedre klima #dkpol
— Lars Sandahl Sørensen (@LarsSandahlS) October 2, 2019
Danske Regioner
Regeringens prioritering af sundhedsmidler møder derimod begejstring hos Danske Regioner. Reaktionen er dog væsentlig mere kritisk på psykiatriens område:
"Sundhedsvæsenet er en meget vigtig hjørnesten i vores velfærdssamfund. Derfor er jeg glad for, at regeringen har valgt at prioritere varige midler til sundhedsvæsenet og flere sygeplejersker i finanslovsudspillet", siger @stephanie_lose #sundpol #dkpol #FL20 pic.twitter.com/EHWjGW07ha
— Danske Regioner (@regionerne) October 2, 2019
”Det er vigtigt at huske psykiatrien. Vi vil samle behandling af misbrug og psykisk sygdom. Og der er brug for flere senge, også på Sikringen. Det kan dårligt vente, til en større psykiatriplan er klar”, siger @stepanie_lose nu, hvor regeringen fremlægger #FL20 #sundpol #dkpol pic.twitter.com/FjNFYAd6VD
— Danske Regioner (@regionerne) October 2, 2019
Dansk Energi
Dansk Energi ønsker en grønnere finanslov, end regeringen lægger op til:
Efterlysning: Flere grønne initiativer i regeringens forslag til finanslov. Elbiler og grønne varmeløsninger er den hurtigste vej mod at reducere CO2-udslippet ➤ https://t.co/UWZkJC0s5K #dkenergi #dkgreen #ffl20 pic.twitter.com/reZwx9KgRa
— Dansk Energi (@DanskEnergi) October 2, 2019
Danmarks Naturfredningsforening
Maria Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, er også skuffet over, hvordan regeringen har vægtet naturen i finansudspillet.
Danmarks natur er i dramatisk tilbagegang vi mister arter i foruroligende hast. Jeg kan ikke være andet end skuffet over, at naturen reelt ikke er nævnt i regeringens første finanslovsudspil. Det er ikke sådan man bliver en grøn supermagt #dkpol #dkgreen
— Maria R. Gjerding (@MariaGjerding) October 2, 2019
Fagbevægelsens Hovedorganisation
Formanden for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, er derimod meget positiv over for regeringens udspil og planen om at øge det offentlige forbrug:
Styrket #velfærd, grøn omstilling, bedre #uddpol og genopretning af skat er den helt rigtige vej at gå @Spolitik #FL20 Øget skattekontrol genopretter vores tillid til SKAT efter massive nedskæringer og dermed frit løb for milliardsvindel #dkpol #cumex pic.twitter.com/XQx0QvyCt4
— Lizette Risgaard (@LRisgaard) October 2, 2019
Godt nyt til os alle: @regeringDK vil øge det off. forbrug med 1,3 % i 2020. Hermed følger velfærden med befolkningsudviklingen, og vi kan endda udvikle velfærden yderligere. Den tidl. reg. havde kun ambitioner om en vækst på 0,4 % #dkpol #dkøko #fl20 https://t.co/QiZAj3t1L3
— Lizette Risgaard (@LRisgaard) October 2, 2019
Dansk Arbejdsgiverforening
I Dansk Arbejdsgiverforening frygter man, at finanslovsforslaget vil være socialt ekskluderende på arbejdsmarkedet:
"Forslaget er en barriere for socialt engagement. Regeringens forslag vil ekskludere flere udsatte mennesker fra fællesskabet på arbejdsmarkedet," siger Jacob Holbraad, adm. dir. i DA om nyt forslag til finanslov. #dkpol #arbejde #dkbiz https://t.co/65p0lBYB0j pic.twitter.com/xHnOy9BbdD
— DA - Dansk Arbejdsgiverforening (@Dansk_Arbgiver) October 2, 2019
Akademikerne
Hos Akademikerne anerkender man regeringens plan for at fjerne omprioriteringsbidraget, men ser med bekymring på det faktum, at det såkaldte taxameterløft ikke er at finde på finanslovsforslaget:
Kvaliteten på hum og samf kan ikke holde til et nedskæringskrav svarende til 5 års #omprioriteringsbidrag på en gang. Vi bliver nødt til at få #taxameterløft på #FL20. #uddpol pic.twitter.com/zWh5RxpBJH
— Akademikerne (@ACakademikerne) October 2, 2019
Djøf
Kritikken af besparelserne på hum-/samf-uddannelser er også at finde hos Djøf:
Det er simpelthen uklogt, at hum/samf-uddannelserne skal spare 290 mio kr på #FL20. Det svarer til 5 års omprioriteringsbidrag!!! Og hænger ikke sammen med @Spolitik-melding om, at det nu er slut med besparelser på uddannelse, når der skæres 10 % #løftebrud #uddpol #taxameterløft pic.twitter.com/IrVPvVL1Uk
— Djøf (@djoef) October 2, 2019
FOA
Hos FOA ser man også kritisk på finanslovsudspillet – der skal flere penge på bordet til minimumsnormeringer, psykiatri og handicap:
Lang vej hjem, hvis valgløfterne skal indfries. Helt afgørende at der kommer flere penge på bordet til minimumsnormeringer, psykiatri, handicap m.v.
— Thomas Enghausen (@enghausen) October 2, 2019
Og der er råd. Budgetlovsgrænsen kan hæves med 0,5% = 11 mia mere til velfærd #dkpol #kompoldk #dkøko https://t.co/UqHb3tCRpd