To lægers nødvendige opgør med regional korridorsnak og telemedicin som tapet
REFORMFRYGT: Lukningen af Epitalet er resultatet af et sundhedsvæsen, som for enhver pris vil forsvare og bevare det eksisterende system. Prisen er muligheden for reel udvikling, kritiserer to læger og en tidligere nordsjællandsk borgmester.
Klaus Ulrik Mortensen
JournalistFordi vi filtrerer patienterne væk fra hospitalerne, ville supersygehusene kunne løse de opgaver, som de er sat i verden for at løse. Nemlig behandlinger, der kræver højt specialiseret personale og dyrt udstyr. Og ikke - som tilfældet er det i dag - hvor læger med 35-40 års uddannelse og erfaring i bagagen bruger 80 procent af deres tid på banaliteter.
Klaus Phanareth
Faglig leder, Epitalet
Min bedste vurdering efter 16 år i byrådet er derfor, at konklusionen om at lukke projektet var skrevet på forhånd. Og at man bare var på jagt efter data, som kunne retfærdiggøre beslutningen.
Søren P. Rasmussen (V)
Byrådsmedlem, tidl. borgmester, Lyngby-Taarbæk Kommune
En lille håndfuld mænd spiser fastelavnsboller og drikker kaffe i en vinteromkranset udestue i det centrale Virum.
Hindbær, creme og flødeskum kan man vælge imellem. Og som vimplen, der forsigtigt blafrer fra flagstangen i baghaven med adgang til den lokale mose, tager vi os god tid. Eneste forstyrrelse er fra dørklokken, som spagfærdigt kimer, når tidligere borgmester i Lyngby-Taarbæk Kommune Søren P. Rasmussen får nye gæster.
Alt er dog ikke idyl. Og så snart kagespisningen er overstået, har mændene ved bordet atter travlt. Ting skal debatteres, og planer lægges, så deres fælles projekt - Epitalet - ikke afgår ved døden.