Nikolaj Sommer bliver regeringens spinchef
Tidligere Deadline-vært på DR2 og nuværende kommunikationschef i Finansministeriet Nikolaj Sommer skal fra november være chef for regeringens kommunikationsenhed.
Sara Ridder
RedaktionsassistentRegeringens nyoprettede kommunikationsenhed har fundet sin chef, og det bliver Nikolaj Sommer, der skal stå i spidsen for at kommunikere regeringens politik samt skabe dialog mellem regeringen og offentligheden. Det skriver Berlingske.
Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) mener, at den nye kommunikationsenhed er et vigtigt skridt mod en mere åben dialog med offentligheden:
”Det er min ambition, at regeringen skal kommunikere åbent og tilgængeligt, og at der kommer en tættere dialog med offentligheden. Jeg er sikker på, at etableringen af regeringens nye kommunikationsenhed vil understøtte den ambition,” udtaler Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig udtalelse til Berlingske Nyhedsbureau.