Vindbranchen vil fusionere: ”Det vil give vindsagen en stærkere stemme”
FÆLLESSKAB: Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien har igangsat en proces for at slå sig sammen i en fælles forening, der skal repræsentere hele vindsektoren. Meldingen kommer oven på intern uenighed om den fremtidige strategi.
Morten Øyen
RedaktørVindmølleejere og vindmølleproducenter kan snart stå samlet i én forening og tale med én stemme.
Oktober 2018 havde foreningen cirka 3.028 medlemmer. Inklusive vindmøllelavenes andelshavere repræsenterer foreningen cirka 29.000 vindmølleejere og andre vindkraftinteresserede.
Det er hensigten med de drøftelser, Danmarks Vindforening, med sine 2900 medlemmer, og Vindmølleindustrien, med sine godt 200 medlemmer, netop har taget hul på.
Det oplyser Vindmølleindustrien og Danmarks Vindmølleforening i en fælles pressemeddelelse.
Ifølge Danmarks Vindmølleforening vil en sammenlægning være til havn for medlemmerne i begge foreninger, da de vil få en stærkere organisation bag sig, der er til stede i hele Danmark.
Det vil give vindsagen en stærkere stemme.
Kristian Jakobsen
Formand for Danmarks Vindmølleforening
”Det vil give vindsagen en stærkere stemme, der er forankret i et bredt folkeligt og industrielt fundament, og som er baseret på 40 års historie og erfaring,” siger Kristian Jakobsen, formand for Danmarks Vindmølleforening.
I pressemeddelelsen lyder det, at virksomhederne og mølleejerne i vindsektoren konsoliderer sig i stort omfang i disse år, og derfor er det et naturligt skridt at drøfte et tættere samarbejde.
”Med et tættere samarbejde vil aktører, som arbejder med vindenergi, få et sektorfælleskab, der endnu bedre kan arbejde for at sikre, at vindenergi er rygraden i Danmarks og verdens grønne omstilling,” siger Vindmølleindustriens formand, Mads-Ole Astrupgaard, i pressemeddelelsen.
Strid om fremtidig strategi
Meldingen om storfusion i Vinddanmark kommer to måneder efter, at direktøren i Danmarks Vindmølleforening fratrådte sin stilling efter uenighed i ledelsen om foreningens fremtid.
Dengang blev det meddelt, at samarbejdet måtte høre op, efter at bestyrelsen og daværende direktør Christian Kjær havde ”erkendt, at de ser forskelligt på foreningens fremtidige strategi og udvikling.”