DI: Nordjyske virksomheder taber milliarder på nedlukning
RAMT: Nedlukningen er Nordjylland ventes at koste nordjysk erhvervsliv omkring seks milliarder kroner. Det viser tal fra DI, der opfordrer regeringen til at give mere klarhed over baggrunden for eventuelle regionale nedlukninger i fremtiden.
Christoffer Lund-Hansen
ErhvervsredaktørDer er intet at sige til, hvis datoen 5. november vækker de samme tanker i Nordjylland, som befolkningen i resten af landet har, når 11. marts nævnes.
For klokken 18.30 den dag gik statsminister Mette Frederiksen (S) på talerstolen og annoncerede Danmarks første store regionale nedlukning under coronakrisen.
Faktisk gjorde statsministeren det selv klart, at 5. november nu var nordjydernes 11. marts.
De syv nordjyske kommuner i nedlukningzonen har over 8.000 private virksomheder, der beskæftiger tæt på 52.000 medarbejdere, hvoraf mange blev ramt af forbuddet mod at passere kommunegrænser.
De fordeler sig således:
Hjørring: 1.900 virksomheder - 12.158 ansatte
Frederikshavn: 1.681 virksomheder - 11.350 ansatte
Thisted: 1.393 virksomheder - 9.316 ansatte
Jammerbugt: 1.135 virksomheder - 5.512 ansatte
Vesthimmerland: 1.094 virksomheder - 7.920 ansatte
Brønderslev: 917 virksomheder - 5.055 ansatte
Læsø: 108 virksomheder - 411 ansatte