”Udviklingsbistand skal også sikre vækst i Danmark”

INTERVIEW: EU-landenes udviklingsbistand giver vækst i EU, viser ny britisk rapport. Udviklingsbistand gives ikke kun af et godt hjerte, men handler også om arbejdspladser i Danmark, siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R).
"Det er meget sjældent, jeg står i et afrikansk land, uden at Grundfos, Novo Nordisk, Mærsk eller Haldor Topsøe også er med. Alt andet vil være naivt," siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R).
"Det er meget sjældent, jeg står i et afrikansk land, uden at Grundfos, Novo Nordisk, Mærsk eller Haldor Topsøe også er med. Alt andet vil være naivt," siger udviklingsminister Christian Friis Bach (R).Foto: Maria Bierbaum Oehlenschläger/Altinget.dk
Kasper Frandsen

Jeg diskuterer investeringer i vindenergi med østafrikanske lande, da der er kæmpe potentiale i f.eks. Kenya for vindenergi, hvor danske virksomheder har spidskompetencer. Og i tørre lande som Burkina Faso taler vi om pumper fra Grundfoss.

Christian Friis Bach (R)
Udviklingsminister
Fakta

EU's udviklingsbistand skaber vækst i EU 

I EU's budget lægges der op til at bruge ca. 382,5 mia. kr. på udviklingsbistand i perioden 2014-2020.

Ifølge en ny britisk undersøgelse betyder det, at EU's samlede BNP vil være 0,1 procent højere eller ca. 86,25 mia. kr. i 2020 som følge af udviklingsbistanden.

Det skyldes ifølge rapporten blandt andet, at levestandarden stiger særligt i det sydlige Afrika, og infrastrukturen forbedres, så Europa handler mere og billigere med udviklingslandene.

Baggrund
Den britiske undersøgelse fra november 2012 er foretaget af en tænketank (ODI) og et forskningsinstitut (National Institute of Economic and Social Research) for den folkelige organisation ONE. Den bygger på den økonomiske model NiGEM, der siden 1987 er anvendt af lang række institutioner, herunder OECD, IMF, Bundesbank, ECB.

"Danmark giver udviklingsbistand for at hjælpe verdens mest udsatte, men vi gør det så sandelig også for vores egen skyld."

Sådan lyder det for nogen måske provokerende budskab fra udviklingsminister Christian Friis Bach (R), som mener, at der er behov for en ny fortælling om, hvorfor Danmark i det hele taget hvert år bruger knap 16 mia. kr. på udviklingsbistand.

"Det har nærmest været sådan, at vi kun måtte give udviklingsbistand af et godt hjerte. Men det også er en god investering for os selv. Og jeg er ikke bange for at sige, at det også handler om arbejdspladser og vækst i Danmark. Det er en kontant fortælling om, at det her gør vi også for os selv," siger han til Altinget.dk.

EU får penge igen
Og der kan være noget om sagen.

De ca. 382 mia. kr. til udviklingsbistand fra 2014-2020, der er lagt op til i EU's budget, vil øge EU's samlede BNP med 0,1 procent eller 86 mia. kr. i 2020. Der viser en ny britisk undersøgelse.

Undersøgelsen kommer lige, som effekterne af den danske udviklingsbistand skal evalueres.

"I mindre målestok forventer jeg, at den danske udviklingsbistand også er med til at skabe arbejdspladser og vækst i Danmark - især på lang sigt. Jeg bliver ofte mødt med spørgsmålet, om pengene ikke er bedre brugt i Danmark. Men den britiske undersøgelse viser netop, at pengene også kommer tilbage," siger Christian Friis Bach.

Han peger blandt andet på Sydkorea og Vietnam som gode eksempler på, hvordan udviklingsbistand har skabt nye markeder for Danmark. Og nu kommer væksten også til Afrika, som man forventer at tredoble samhandlen med over de kommende ti år.

Stort handelsoverskud
Danmark har netop et stort handelsoverskud med de fleste udviklingslande, påpeger Christian Friis Bach.

"Udviklingslandene starter op med at købe en masse viden, teknologi og varer fra os i et forsøg på at komme i gang med selv at producere varer, så de selv har råd til at købe de varer, vi producerer i Europa. På den måde kommer det meget direkte igen," siger han.

Ud over meget synlige gevinster som vækst og arbejdspladser forventer Christian Friis Bach, at udviklingsbistand også kommer igen som færre pirater, terrorister og flygtninge samt mindre krig og konflikt. 

Hvis man holder sig til det økonomiske argument, vil pengene vel give større effekt for væksten, hvis man bruger pengene på f.eks. infrastruktur i Europa eller Danmark?

"
Ikke nødvendigvis. Det handler om, at jo mindre kapital man har, jo mere får man for den sidste krone. Hvis Bill Gates får hundrede kroner, så får han ikke lige så meget ud af dem, som når en fattig afrikansk kvinde får 100 kroner," siger han og fortsætter:

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024