Kommissær tager imod borgerinitiativ

BORGERINITIATIV: Kommissær John Dalli modtog torsdag en million underskrifter, selvom Lissabon-traktatens borgerinitiativ ikke officielt er trådt i kraft. Han lover alligevel at tage indholdet alvorligt.
Kristoffer Hecquet

Jeg er indstillet på at se alvorligt på anmodningen igennem dette initiativ om GMO, da det er underskrevet af over en million europæiske borgere

John Dalli
Kommissær
Torsdag blev der overleveret over en million underskrifter til kommissær for sundhed og forbrugerrettigheder John Dalli. Det er organisationenerne Avaaz og Greenpeace, der har stået for indsamlingen, der opfordrer til at styrke kravene for anvendelse af genmodificerede organismer (GMO).

Selvom den praktiske anvendelse af borgerinitiativet, der blev introduceret med Lissabon-traktaten, stadig er ved at blive forhandlet, tog John Dalli imod indsamlingen.

Nødt til at handle
"Jeg er indstillet på at se alvorligt på anmodningen igennem dette initiativ om GMO, da det er underskrevet af over en million europæiske borgere og er tydeligt inspireret af artikel 11 i Lissabon-traktaten," udtalte han efter overrækkelsen ifølge en pressemeddelelse.

Samtidig understregede han, at processen om GMO allerede er blevet ført tættere på borgerne efter at sagen er blevet lagt ud til medlemsstaterne, der selv skal varetage implementeringen.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024